DenDanskeKomediesOprindelse_1918

228

Kredse, thi han omtaler i en Memorial af 1707 4) den franske Skribent Bernard de Bovier de Fonteneile (f 1757), Nevø af Corneille, som en af sine Slægtninge. Den gamle Efterretning om, at Montaigu var af fornem Herkomst2), er altsaa ikke uden fast Støttepunkt. A t han var en belæst og dannet Mand, har man et klart Indtryk af. Latin var han hjemme i 8), Dansk derimod tilegnede han sig aldrig helt; Navnet Tordenskjold vidste han ikke at gengive bedre end ved „Tournesol“ 4) — hvilket viser, at han ikke forstod det. Hans Fransk var yderst elegant, ordrigt men klart, og faa kunde som han turnere en Kompliment. Mange af hans Brevskaber er smaa Mesterværker. Han var en skattet Sprogmester, men Informationerne kedede ham; det stille trælsomme Arbejde, den satte Stadighed var næppe hans stærke Side. Han søgte 1707 forgæves at blive Fransklærer for den lille Kronprins, og Posten ved Landkadetkompagniet, som han op- naaede i Febr. 1714, mistede han i Juni 1721, fordi han ikke passede Undervisningen; Uger og Maaneder igennem blev han helt borte5). I de lange Mellemrum, da den danske Komedie var lukket, og i Aarene efter Branden, havde han dog næppe andet at opholde Livet ved; hans Pension var i April 1731 nedsat til 100 Rdl. og forhøjedes først i Maj 1735 til sit oprindelige Belø b 6). Meget knappe var hans sidste Aar, den bitre Nød staar at læse i en lille Billet fra Januar 1734, skre­ vet med rystende Haand, hvori Montaigu, der er i yderste Forlegen­ hed, beder den unge, litterært og kunstnerisk interesserede Joachim Wasserschlebe laane ham en Kurantdaler — un écu de six francs7). Det havde været et smukt Træk, om Holberg havde gjort noget for denne Mand, der havde staaet Fadder til hans Komedier. Montaigu døde i København den 14. Febr. 1737, lidt over 75 Aar gammel. Han overlevede sin Hustru, den fejrede Aktrice, der kun i et kort Aaremaal havde faaet Lejlighed til at dyrke sin Kunst; hun døde i sin bedste Alder i Foraaret 1736 (begr. 14. April). En Efter­ retning, der er opbevaret af Schwarz8) og oftere gentaget, gaar ud paa, at Montaigu havde været gift en Gang før, men bekræftes intet Steds; 3) Af Montaigu haves franske Oversættelser af Poul Vindings latinske Sørgetale over Dronning Ulrikke Eleonore og af Caspar Bartholins Oratio i Anledning af Freden 1720 (sml. Danske Saml. III, 26). 4) Brev til Løvenørn af 18. Juli 17 16 (trykt Danske Saml. III, 30 f.). 5) Danske Saml. III, 46, og Pers. Tidsskr. 6. R. III, 75 og 77. ) RA. Generalpostamtets Forestillinger 1730-34, S. 70, og 1735-39, S. 14 5 ; Sjæll. Miss. 1736, Nr. 249. 7) KBK. Ny kgl. Saml. 4to Nr. 2 15 2 c. 8) Lommebog for Skuespilyndere 1785, S. 214. ’ ) trykt i Pers. Tidsskr., ant. Bd., S. 75. 2) Schwarz i Lommebog for Skuespilyndere 1785, 2 13 f.