DenDanskeKomediesOprindelse_1918

33

optraadte som Kulsvier, fortæller den franske Lystspildigter Regnard, der i Sommeren 1681 besøgte Danmark1). Undertiden bestiltes Bøn­ derne fra Hollænderbyen ind paa Slottet for at vise deres ejendomme­ lige Fastelavnsløjer, hvis Hoffet ikke (hvilket maaske nok saa hyppigt var Tilfældet) foretrak selv at drage til Amager i Kostume. Gøglere og Taskenspillere havde i Tiden før Fastens Indgang jævnlig Lejlig­ hed til at vise deres Færdigheder for Majestæterne, og at de høje Herrer og Damer havde Indsigt i de Dele, lærer man af Leonora Kri- stines Ytringer i Jammersmindet. Da hun fra sit højtsiddende Fæng­ selsvindue stjæler sig til at kaste et Blik paa nogle Linedansere, der optraadte for Hoffet i den inderste Slotsgaard, lader hun snedigt nok Tjenestekvinden stige op først, da hun af Erfaring ved, at Danserne ikke gør deres bedste Kunster i Begyndelsen2). Balletten stod højt i Ære ved det danske Hof, hvor den havde holdt sit Indtog ved Fyrstebrylluppet i Oktober 1634. Den ageredes af Landets egne Børn. De fornemste Mænd og Kvinder, selv de højeste i Rangen og Kongehusets egne Medlemmer, kunde træde Dan­ sen i en Hofballet8). Allerede den store Ballet ved den udvalgte Prinses Bryllup blev bevislig ageret af Herremænd og unge Adels­ jomfruer, som gennem flere Maaneder maatte opøve sig i den koreo­ grafiske Kunst. Tidlig paa Foraaret 1634 gik der Brev til en Række adelige Fruer om i Anledning af Brylluppet at sende deres unge Døtre til København, da Kongen som det hed „til samme Solennitet og fornemme Højtid en Del unge Jomfruer foraarsages at forskrive, hvilke Vi naadigst for godt anse udi en anseenlig Ballet at skulle lade sig bruge“. De unge Damer maatte give Møde midt i Maj og siden være til Stede for daglig at kunne træffe sammen og blive undervist. De var oprindelig syv i Tallet: Lisbet Friis, Ide Lindenov, Anne Brahe Tygesdatter, Margrete Brahe Ottesdatter, Anne Gylden­ stjerne Knudsdatter, Margrete Rosenkrantz Pallesdatter og Anne Ka­ trine Buddesdatter, men endnu i Maj bestilte Kongen yderligere tre adelige Jomfruer til at medvirke ved denne Lejlighed4). I Frederik den Tredjes Tid blev saadanne Hofballetter hyppige, varierede med x) Oeuvres complétes de Regnard I, Paris 1854 , S. 28 . Disse „virschats“ , som han kalder dem, var en ham ganske ukendt Hofforlystelse. Om dem se Werlauff 212 f. 2) Om Hofforlystelser se Mejborg, Billeder af Livet ved Chr. V ’s Hof, S. 39 ff., og Oluf Nielsen, Kjbhvns Hist. V, 303 ff. 3) Danske Saml. 2 . R. II, 157 f.; Memoirer og Breve XX, 135 . — J. P. Jacobsens Skildring i Marie Grubbe af Balletten i Skoven ved Frederiks­ borg er i det faktiske ganske korrekt. 4) Christian den Fjerdes egenh. Breve III, 271 , Sjæll. Tegnl. 1634 , 29 . Marts og 20 . Maj; jvfr. Memoirer og Breve XX, S. 92 . Sml. om Balletten Paludan i Hist. Tidsskr. 5 . R. II, 42 ff. 3