DenDanskeKomediesOprindelse_1918

41

Efter Sofie Amalies Død indrettedes imidlertid i den ene Ende af den store Ridder- eller Dansesal et fast Theatrum, som sandsynligvis er taget i Brug efter de seks nye Komedianters Ankomst i Aaret 1686. I 1688 blev det udvidet og forandret; fra Holmen afgaves en Mængde gammel Sejldug, mange Alen Blaarlærred indkøbtes og Børnehuset leverede rødt Klæde til at betrække de to første Rækker Bænke med. Men det er ellers ikke let at blive klar over, hvorledes det hele var indrettet. Det beskrives som et „opstaaende Theatrum“, hvad der maa forstaas som en forhøjet Scene; Rummet mellem Theatrum og Salens Vægge var betrukket med malet Lærred ud­ spændt paa Rammer, Fortæppe (Gardin) og Lysekranse var til at drage op. Foran Theatrum var yderligere et stort malet Forhæng, saa højt og bredt som selve Riddersalen, hvilket altsaa helt kunde dække den faste Scene. Det er muligt, at Skuespillet delvis er ageret paa Salens Gulv foran Theatrum, hvortil et Par Trin kan have ført o p 1). Kome­ dianterne havde da Plads til at bevæge sig paa, selv om Theatrum kun var lille, og Ageringen kunde uhindret fortsættes, medens Scene­ forandring fandt Sted; Gardinet for Theatrum kunde gaa ned, selv om det store Forhæng forblev aabent — altsaa en Ordning i Lighed med den, der benyttedes navnlig af Tyskerne i det syttende Aarhundrede. Scenens Forhæng traadte da i Stedet for det bekendte „Mittelgardin“. Tilskuerpladsen var adskilt fra Theatrum ved et Rækværk, hvad der ogsaa kunde tyde paa, at Komedianterne kom ned paa selve Salens Gulv. De fem Rækker Bænke, der omtales i Inventariet, var an­ bragt paa Gulvet („for ved Theatrumet“), ikke paa Scenen som det var Skik paa offentlige Teatre, thi ved de egentlige Hofscener, der ikke opretholdtes af Spilleindtægten, har denne Foranstaltning ikke været nødvendig; i det kurfyrstelige Teater i Dresden var der f. Eks. ingen Tilskuerpladser paa Scenen2). Disse Bænkerækker har sandsyn­ ligvis været forbeholdt Damerne og de højeste i Rangen, medens den øvrige Del af Salen har dannet et Slags Staaparterre; Kgl. Majestæts og Kongehusets Pladser var afsondret fra de øvrige ved Gitterværk8). At der hyppig blev ageret Komedie, fremgaar af, at det røde Klæde paa de to første Bænkerækker syv Aar efter var ganske opslidt. lyneborgiske Vaaben midt paa, graa i graa“ . I Inventariet 1673 nævnes „11 gamle Træbukker, som bruges under Theatro“ . Ogsaa i Slotsinventa­ riet af 1686 nævnes Teatersager, som var „brugt paa Salen i forrige Tider“ . 1) Saadanne Trin ses paa de af Mantzius (Moliéretiden, S. 30 og 32 ) gengivne Stik af Richelieus og Ludvig XlII’s Teatre. 2) Se Fiirstenau I, 324 , og det der gengivne Interiør fra 1679 . 3) RA. Kbhvns Slots Inventarie-Regnskab 1688 - 1703 , S. 154 f. (delvis aftrykt, ikke helt korrekt, hos Mejborg, Billeder af Livet ved Chr. V ’s Hof, S. 45 f.), 322 f„ 328 , 430 , 436 f., 956 f. samt Bilag 63 A.