DenDanskeKomediesOprindelse_1918
43
der stod paa Riddersalen og sidste Gang var benyttet ved en Operaop førelse paa den afdøde Konges Fødselsdag 15. April 1699*); en en kelt Privatforestilling fandt Sted i den franske Ambassadørs Palæs). Nogle af Komedianterne rejste atter bort efter Fastelavnen, men største Parten blev og Truppen kompletteredes med fire andre, som Montaigu skaffede fra Paris8). I Efteraaret 1701 var den nye Hoftrup organise ret og bestod af tolv Personer, syv mandlige og fem kvindelige Kome dianter; den holdt sig gennemsnitlig paa denne Størrelse i de tyve Aar, den var i Kongens Tjeneste. Enkelte Aar maatte man ganske vist hjælpe sig med 10 å 11, men Tallet var jævnlig fuldt og steg mod Slutningen til 13 foruden Teatermesteren, hvis Hverv det var at sørge for Scenens Udstyr. Montaigu stod i Spidsen. Han var Mellemmand over for Kongen og Hoffet, modtog Ordrer, gjorde Ind beretninger og talte Aktørernes Sag, naar de havde noget paa Hjerte; tillige var han kunstnerisk Leder, fordelte Rollerne, instruerede, ordnede Danse og Musik, forberedte og tilrettelagde Stykkerne og gjorde Eks trakter af dem paa Fransk og Tysk. Desuden fik hans poetiske Aare et naturligt Afløb i Prologer til Forestillingerne ved de store Hoffester4). Denne Aktørtrup var ingenlunde en sammenskrabet Hob af Land løbere eller en Bande letsindige Franskmænd. Adskillige Medlemmer af det lille Samfund stod gennem mange Aar i Kongens Tjeneste; Aktricerne, hvoraf flere var værdige Mødre, maa i sjælden Grad have forstaaet at bevare et tækkeligt Ydre og et godt Humør, thi først i Aarene efter 1715 blev der i noget større Omfang tilført Truppen frisk kvindelig Ungdom. Komedianterne levede et smukt, helt spidsborger ligt Familieliv, og de fleste var velsignet med en talrig Børneflok; en af dem, Jacques du Buisson, havde sin egen Gaard med tilhørende Have i St. Kongensgade, som han først i 1722 afhændede til Grev Ferd. Anton Danneskjold-Laurvigen6). Og deres Levefod var ikke indskrænket; naar de nu og da tog hjem til Frankrig med Orlov, rejste de jævnlig med Tjenerskab, cum famulo eller cum ancilla eller under tiden med begge D ele6). Af og til skete der naturligvis Ændringer i Truppens Sammensætning, nogle døde, andre tog Afsked og nye kom i Stedet, men iøvrigt synes der at have været et udmærket Sammen- 9 Rostg. Saml. Fol. 62 (anf. Dato), jvfr. C. C. Andersen, Kbhvns Slot ( 1902 ), S. 25 . 2) Kbhvns maanedl. Post-Rytter 1701 , Marts. 8) RA. Partikulærk. Regnskab 1699 - 1703 , S. 131 m. fl. Steder. 4) RA. Danske Assignationskontors kgl. Resol. 1705 , Nr. 98 . 5) LAS. Kbhvns Bytingsprot. 1722 - 24 , Fol. 49 . 6) Kun en af de franske Komedianter, De Mars, klager over sine øko nomiske Forhold; han havde stor Familie og mange Kreditorer (D. Assig- nationsk. kgl. Resol. 1719 B, Nr. 95 a).
Made with FlippingBook