DenDanskeKomediesOprindelse_1918

48

riksborgs Omegn, „afskildret inden for G las“ ; endelig aabenbaredes det straalende oplyste Taffel, der havde været skjult bag et stort For­ hæ ng1). Har Theatrum ved saadanne Lejligheder været primitivt, har Rammen om Komedien været des mere prægtig, og Skuespillet har, som man ser, været nøje sammenknyttet med Taflet. Dronning Louises Fødselsdag faldt i Eftersommeren (28. Aug.) og fejredes som Regel paa Lystslottene i Hovedstadens Omegn. I 1702 fandt Festlighederne Sted paa Gyldenlund, med Illumination („Kunst­ lysninger“) baade i Skoven og paa Søen til langt ud paa Natten; der var opført et særligt „Operahus“ (som det udtrykkelig kaldes), hvor Herskaberne bivaanede „et vel indrettet Skuespil og Komødie“2). Overskou forveksler dette interimistiske Komediehus i den lille nord­ sjællandske Lystskov med Operahuset ved Sofie Amalienborg, naar han siger, at der her allerede 28. Aug. 1702 blev givet Forestilling af det franske Selskab3). I 1703 fejredes Dagen paa Frederiksborg Slot, hvor Bartolomeo Bernardi efter Aftentaflet bragte „Il gige fortunato“ til Opførelse paa et „dertil meget kunstig indrettet Theatro og Skue­ plads“, hvis Symbolum var: Pro diis meritis et pro virtutibus altis; ogsaa her hedder det, at Skuepladsen „udi en Hast mange Sinde blev forandret“, saa den „snart som et prægtigt Gemak, snart som en Skov og saa videre var til at se “4). Imidlertid var det nye Operahus ved Sofie Amalienborg, hvortil Grundstenen var lagt i Efteraaret 1701, bleven færdigt og 26. Oktbr. 1703, paa Prins Carls Fødselsdag, spilledes der for første Gang5). Overskou, og efter ham andre Forfattere, meddeler, at det indviedes med Bernardis nysnævnte „divertimento teatrale“, men derom forelig­ ger i Virkeligheden intet, skønt det i og for sig ikke er usandsyn­ ligt6). Operahuset var tilgængeligt for Offentligheden, men Tilstrøm­ ningen synes til at begynde med ikke at have været stærk7). At der 1703 , Oktbr. Her er ikke Tale om en Sceneordning med to Forhæng som den ovenfor Side 41 antydede, men om et tilfældigt Arrange­ ment. Der var paa dette Tidspunkt ikkenoget fast Theatrum paa Slottet. 2) Samme 1702 , Aug., jvfr. Nystrøm, Gentofte Sogn, 240 ff.; Partiku- lærk. Regnsk. 1699 - 1703 , S. 215 ; Riegels, Fred. IV, 1 , S. 85 . 3) Overskou 120 . 4) Kbhvns maanedl. Post-Rytter 1703 , Aug. Ravn siger urigtigt (Musik­ foren.’s Festskr. I, 21 ), at denne Bernardis første Komposition første Gang opførtes paa Kbhvns Slot, Thrane (anf. Skrift, S. 45 ) ligeledes. 5) Samme 1703 , Oktbr.; Bircherods Dagbøger, ved Molbech, S. 432 . Om Operahuset se iøvrigt Architekten IX, navnlig S. 283 ff.; et Operahus var allerede planlagt i Kristian V ’s Tid. 6) Overskou 120 f. 7) Den nedenfor omtalte Anders Gamborgs Andragende til Kongen af 17 . Decbr. 1703 (trykt i Pers. Tidsskr. 6. R. III, 71 f.). 7) Samme