DenDanskeKomediesOprindelse_1918

52

af de første som af de sidste faar vi de fordelagtigst bekendte Repræ­ sentanter herop; disse Vandretrupper befæster Interessen for Skuespil­ kunsten, der navnlig i Sofie Amalies Tid giver sig Udslag i Hoffets Forlystelser, og endelig finder de franske Aktørtrupper blivende Sted i Danmark og lægger Beslag paa Teaterinteressen i de toneangivende Kredse. Det er som sagt det lødigste — efter Tidens Evne og Tidens Krav — og det mest væsentlige af Datidens aktørmæssige Skuespil­ kunst i Danmark, men det er ikke alt, og det er navnlig ikke den Kunst, der særlig tog Sigte paa de bredere Lag. Indtil et vist Tidspunkt kunde Hoffet og Folket mødes i fælles Interesse paa disse Omraader, nemlig saa længe den tyske Komedie var fremherskende. Da det franske Skuespil fik Overtaget, maatte Vejene skilles. Det var ikke blot Sproget, der satte Skel; det reflekterende franske Skuespil med den satiriske Tendens kunde ikke finde den samme Forstaaelse i de brede Lag som den naivt opfattede og raat tilskaarne tyske Komedie. Saa vidt man kan skønne (og mange faste Holdepunkter er der ikke for et saadant Skøn) stod den tyske Komedie, saaledes som den ageredes i Danmark i Frederik den Fjerdes Dage, paa et relativt lavere Standpunkt end for et halvt Aarhundrede siden. Næppe fordi den i sig selv var gaaet tilbage, skønt Veltens Død (1692 ell. 93) vel nok maatte betyde Tilbagegang, men fordi det omgivende Milieu var højnet og Smagen forbedret, ikke mindst ved de franske Komedianters Virksom­ hed. Desuden fandt anden og tredje Rangs Trupper, hvis Tal i Hjem­ landet utvivlsomt var øget med Aarene, vel nok hyppigere end før Vej til Danmark. For det store Folk med de primitive Begreber om Scenekunst var de slette Komedianttrupper ikke mindre velkomne end de gode. Repertoiret var i Realiteten det samme som før, de samme Haupt- aktioner, de samme lavkomiske og farcemæssige Nachspiel. Men alt synes nu, under de ændrede Tidsforhold, forgrovet og plumpt. De vul­ gære dramatiske Virkemidler var næppe heller bleven færre i Tal, hver­ ken Blodet og Taarerne, der randt i Tragedien, eller de gloende Drager, der krydsede i Luften1). Der er liden Grund til at komme nærmere J) „Karl der zwölfte vor Friedrichshall“ hører i Følge sit Emne til denne Periode. Af alle Teaterhistorikere fra Overskou og Devrient er den anført som et typisk Eksempel paa en tysk Komedie, men om det er ret­ færdigt og om de alle har været saa ringe, skal lades usagt. Af yngre Haupt- og Staatsaktioner er det en af de faa bevarede nogenlunde fuld­ stændige Tekster (mange Scener er dog blot antydede). Udgivet af Heinr. Lindner, Dessau 1845 (findes ikke paa vore Biblioteker) og vidtløftig citeret i Prutz’ Vorlesungen (S. 195 ff.). Stykket vides ikke at være opført i Danmark.