DenDanskeKomediesOprindelse_1918

59

Stephan Sytphen (1601-66), der sammen med en Broder paa Tredive- aarskrigens Tid fik Adelskabet bekræftet, drog i en Menneskealder rundt paa Professionen i det romerske Rige, i Böhmen, Ungarn, Kroa­ tien, Sverig, Polen, Danmark og Vallakiet samt i andre fjerne Lande, som det hedder i en Ligprædiken over ham. Han var vel udstyret, thi da han 1636 sammen med en anden Okulist af samme Slægt blev overfaldet paa Landevejen af femten Ryttere, bortførte Røverne et Bytte af ni skønne Heste, Vogn, Guld og 3000 Thaler i Penge. Det var altsaa baade ansete og velstaaende Folk, og der forlyder intet om, at de havde nødigt at bruge Komediespil for at trække Kunder til. Skønt — maaske har det netop hørt til Næringen1). Andre, der ogsaa drog om med et rigt Udstyr og nød en vis, om­ end noget betinget Anseelse, forsmaaede det i al Fald ikke. Bl. a. ikke Italieneren Sebastiano di Scio, der baade gav Komedier, Balletter og Marionetspil, og som ganske ødelagde Forretningerne for den Vel- tenske Trup, da den i Begyndelsen af 1690erne søgte til Berlin2). Baade før og senere dukker denne Italiener op hos os. I 1695 andrager han Kongen om at maatte forhandle sine Medikamenter i Riget, og det medicinske Fakultet, der blev spurgt til Raads, mente, at de i hvert Fald ikke kunde skade. Han kalder sig Sebastiano di Scio deto Harle­ kino, har allerede været her 1688 og søgt at blive Hofdestillatør — selv Dronningen har konsulteret h am 3). Alene disse Lægemidlers Navne, saaledes Balsamo sympatico, Elixir proprietatis philosophicum, Balsamo per forteficatione de nervi og Spiritus antipodagricus, maatte sætte Fantasien i gavnlig Bevægelse og drive paa Helbredelsen af de Onder, de var bestemt for. Ganske vist glemte Scio at indløse sit Privi­ legium4), hvilket dog næppe forhindrer, at han kan have drevet sin Medicinalhandel og sit Komediespil i Landets Købstæder. I 1696 træffes han i Sverig5). Ogsaa ved Frederik den Fjerdes Hof maa han have virket en Tid, thi da han i Maj 1702 efter et nyt Ophold i Dan­ mark drog til andre Egne for at agere og sælge secreta medica, og i den Anledning forsynedes med kongeligt Pas, kaldes han „Aulæ nostræ 4) Pers. Tidsskr. 5. R. III, 54 ff., og Mitteilungen des Freiberger Alter­ tumsvereins 19 0 3; desuden: Hauptstaatsarchiv i Dresden, Loc. 8857 Justitien- Sachen Anno 1623 og Loc. 10024 Oculisten-Privilegia, samt Stadtarchiv smstds., Acta der alhiesigen privilegirten Apothekere contra die fremb- den Artzte. 2) A. E. Brachvogel, Geschichte des Königl. Theaters zu Berlin (1877) I, 47 ff. Scio var ogsaa i Berlin 17 0 1 og de nærmest følgende Aar. *) Sjæll. Miss. 1695, Nr. 10 7 ; Sjæll. aabne Breve 1688, Nr. 242; Over- kammerjunkerens Regnsk., ved Marquard, S. 453 m. fl. St. (han kaldes her .den italienske Harlekin“); Pers. Tidsskr. 7. R. III, 59 f. 4) Sjæll. aabne Breve 1695, Nr. 84, jvfr. Patenten 1695, 2 1. Maj. ) Carl Silfverstolpe i Framtiden 1877, S. 143.