DenDanskeKomediesOprindelse_1918

71

ham udtrykkelig i Privilegiet —, saa er det ogsaa klart, at man har ønsket at medvirke til Oprettelsen af en fast offentlig Skueplads. Hos Kongen var dette en gammel Tanke. Det fremgaar ikke blot af, hvad der er udviklet i det foregaaende, det kan læses ud af hans endnu bevarede Skrivkalender fra den store Rejse i 1709, hvori bl. a. findes en Liste over Bygninger i Dresden, som han nok kunde ønske at faa Magen til i sin egen Residensstad; øverst paa Listen staar: Das Comedien-Haus1). Det er næppe heller nogen helt uhjemlet Tra­ dition, naar det i den latinske Indskrift paa Tavlen over Hoveddøren til det Skuespilhus, der i 1748 opførtes paa Tjærehusets Plads, for­ tælles, at Frederik den Fjerde allerede for fyrretyve Aar siden havde tænkt at rejse et Teater paa dette S ted2). Capion kunde have bygget sit Hus her, om Søetaten havde været mere velvillig stemt, men da dette ikke var Tilfældet, udsøgte han sig en Plads i Nærheden. Til „Kongetorvet“, hvor Gæthuset laa, var nu knyttet Forestillingen om de offentlige Skuespil, og han søgte at holde den fast. Kongens nye Torv var tillige Byens fornemste Plads. Kristian den Femte havde i sine første Regeringsaar jævnet Hallandsaas og søgt at skabe en monumental Bebyggelse omkring den beplantede Runddel, hvor hans egen Statue til Hest en Del Aar efter blev rejst. Flere af Rigets Stormænd havde bygget sig Paladser her: Ulrik Fred. Gyldenløve (det nuværende Charlottenborg), General-Admiral Niels Juel (nu Thotts Palæ), Storkansler Ahlefeldt (nu Hotel d’Angleterre) og Admiral Chr. Bielke (det senere Hotel du Nord)3). Ogsaa Kancelliraad Fred. Giese, der oprettede Giesegaard og døde som Amtmand i Ringsted 1693, havde en Gaard ved Kongens Torv, næst ved Gothersgade4). Admiral Henrik Spåns Enke, Susanne Christine, f. Schonbach, lod sig ved Auk­ tion 1716 tilslaa denne Gaard5), hvortil der hørte en stor Haveplads, som begrænsedes af Torvet, Gothersgade, Grønnegade og Lille (eller Ny) Adelgade, der langt ned i det attende Aarhundrede i Folkemunde kaldtes „Lille Grønnegade“6). Paa Hørbygaard i Sjælland, som Kristian den Femte havde skæn­ ket Henrik Span 1693, havde hans Enke hyppigst Ophold. Gaarden i København med det store Grundareal var hun i Færd med at ud­ stykke omkring 1720, og af hende købte Capion den Byggeplads, han havde Brug for til Komediehus. Til selve Torvet har han aaben- *) RA. Kongehusets Arkiv, Kong Fred. IV’s egenh. Optegnl. m. m. 2) Thurah, Hafnia hodierna, S. 202. 3) Sml. Carl Bruun, Kjøbenhavn II, 241 ff. 4) K.D. III, 738. 5) Admiralinde Spåns Skøde til Capion. 6) RSA. Vurderinger, Købmager Kvarter 316 , 3 17 .