DenDanskeKomediesOprindelse_1918

76

sion paa 200 Rdr. af Postkassen for hans lange Tjeneste1). Han kunde ikke bekvemme sig til at forlade sit andet Fædreland, hvortil han var knyttet med stærke Baand, med en danskfødt Hustru og formaaende Velyndere.

EN DANSK KOMEDIE PLANLÆGGES Alt staar nu rede til Oprettelsen af en dansk Komedie. Ikke saa- ledes at forstaa, at det er et Maal, der længe er arbejdet imod og endelig er naaet. Det er tvertimod lutter Tilfældigheder, der kæder sig sammen og lader Planerne spire frem, først og fremmest som en farbar Vej ud af et økonomisk Uføre, hvori et Par Mennesker ved Forholdenes Ugunst er stedt. Man spejder forgæves efter Begejstrin­ gen, der kunde bære Sagen frem. Man maa fastholde, hvorledes Sagerne stod for Montaigu i For­ sommeren 1722. Han var sammen med de øvrige franske Komedian­ ter forskudt fra Hoffet. Denne gamle Aktør, „der i Grund havde ud­ studeret Teatret“, som Holberg siger om ham 2), var afsat fra sit Metier, som han havde dyrket i 36 Aar. Han gik nu i sit 61: Leveaar. Den livlige, let saarbare Franskmand maatte føle sig tilsidesat, og, hvad værre var, hans hele økonomiske Stilling havde faaet et Grund­ skud, som der maatte bødes paa; Aaret forinden havde han endda mistet sit mangeaarige Hverv som Sprogmester ved Landkadetkom- pagniet8). Hans Fæller var draget bort, men midt i Byen stod et Komediehus, der indeholdt Muligheder, naar man blot vidste at gribe Tingen rigtig an. Og skulde denne gamle udstuderede og anselige Aktør ikke kunne slutte fra Forholdene i sit Hjemland, at Molière og Regnard var i Stand til at faa Tag i Publikum, naar blot Replikken blev forstaaet? Bedre end nogen anden maatte han begribe, at Folk vilde strømme til, naar der fra Scenen blev talt i Landets Sprog — om ikke for andet, saa fordi det var noget nyt. Ideen til en dansk Komedie maa være opstaaet hos denne frem­ mede, kun halvt naturaliserede Komediant, der vel nok forstod, men aldrig paa Papiret betjente sig af det danske Sprog. Kun tilsyne­ ladende er denne Slutning paradoksal og den støttes af Kendsgernin­ ger. Uden al Tvivl taler han sin egen Sag, naar han i Memorial til Kongen af 1. Juli 1722 beder om Tilladelse til at „indrette en Ko*) Rep. Nr. 16 ; Generalpostdir. kgl. Resol. 1722 , Nr. 12 , og Sjæll. Miss. 1722 , Nr. 132 . 2) Epistel 447 . 3) Danske Saml, III, 46 , og Pers. Tidsskr. 6. R. III, 76 f.