DenDanskeKomediesOprindelse_1918

78

det lykkedes ham virkelig at faa den gennemført i 1728, paa et Tidspunkt, da Rostgaard forlængst var fjernet. Enten det nu skete ved Rostgaards Mellemkomst eller ikke, saa vandt han Kongens nærmeste Omgivelser for sin Sag. Storkansleren, Ulrik Adolf Holstein, og hans Hustru, selve Dronningens Halvsøster, stod i 1722, umiddelbart efter Anna Sofies Ophøjelse, i saa stor Gunst hos Kongen, at Montaigu her turde haabe paa en Støtte, som intet andet Sted var at opnaa. Og denne Støtte vandt han. Storkanslerinden var dansk af Sind, og at hun nærede Interesse for den danske Komedie, derom har vi Vidnes­ byrd i det franske Digt, Montaigu rettede til hende i 1723. Ogsaa Storkansleren omfattede Montaigus Planer med varm Inter­ esse. Hans Indskriden i Student Høbergs Sag i Egenskab af Univer­ sitetspatron taler bestemt derfor. Mere omstridt er det, om det er ham, Montaigu i en Supplik af 13. April 1724 i sin, lidt svævende, franske Stil kalder den danske Komedies Grundlægger. Aktstykket kendes kun i Langebeks Afskrift og er uden Adressat1). Overskou, der her sikkert støtter sig til Werlauffs Autoritet, formoder, at det er rettet til Storkansleren, Chr. Bruun mener derimod, at Rostgaard er den unævnte Modtager2). Bruun har nu næppe Ret. Det er rigtigt nok, som han bemærker, at Breve til Storkansleren meget sjælden fin­ des ’ blandt Indlægene til Danske Kancellis Ekspeditioner, men der ligger Aktstykket ikke heller; Sagen ekspederedes overhovedet ikke gen­ nem Kancelliet, men undtagelsesvis direkte fra Kongen. Det drejede sig om at faa nedlagt Forbud mod en Bande Linedansere, som Capion i Foraaret 1724 gav Lov til at benytte Komediehuset, og Sagen havde Hast, thi Kongen stod i Begreb med at rejse til Badene i Aachen. Paa denne Rejse fulgte Storkansleren med. Hoffet opholdt sig endnu 20 April paa Frederiksberg, men afrejste Dagen efter; man var 6. Maj paa Koldinghus og 13. Maj i Gliickstadt3). Det Forbud, Montaigu ønskede, ekspederedes paa Rejsen over Fyn ved en Ordre, udfærdiget af Dronningens Hofmarskal, Chr. Fred. Holstein, en yngre Broder til Storkansleren4). Lige saa urimeligt det er at antage, at Oversekre­ tæren havde at gøre med denne Sag, der slet ikke gik gennem Kan­ celliet, lige saa rimeligt er det, at Brevet under de foreliggende Om­ stændigheder er rettet til Storkansleren. J) Rep. Nr. 39 . , , , . _ , 2) Overskou 220 ; Bruun udtaler først forsigtigtsin Anskuelse iDansk Saml. (II, 379 f.), senere uden Reservation i Bogen om Rostgaard ( 1 , 300 ). 3) Andr. Hojer, Konig Fried. des Vierten glorwurd. Leben II, 103 , samt Siæll. Reg. og Tegnl. 1724 , Maj (Dateringer). 4) Rep Nr 50 og 51 . Noget egentligt Kabinets- ell. Marskallatsarkiv er ikke bevaret fra den Tid; hvad der i RA. findes under Navn af Fred. IV s Kabinetsarkiv er en senere Konstruktion.

Made with