DenDanskeKomediesOprindelse_1918

91

kunde ønske deres Kapitaler anbragt til en fordelagtig Rente. Veksel- laanene var nu steget til den truende Højde af 4500 Rdr., hvoraf de 2500 forfaldt i Decbr. 1722. Atter søgte Capion om Beskyttelsesbrev, først Moratorium paa 3 Aar, siden Salvus Conductus paa 3 Maaneder, men uden Held, og Notarius publicus begyndte at indfinde sig for at protestere1). Svigersønnen Jacob Sayaux, der havde endosseret en Del af Vekslerne — for over 3300 Rdr. — maatte Capion 22. Decbr. give Pantebrev saavel i Komediehuset som i Spilleindtægten, og Oberst Hartvig Asche Schack, Chef for Prins Carls Regiment, der havde 1000 Rdr. til Gode, opgav sin Vekselret og fik ligeledes Pant i Huset. Obligationen til Schack, som Capion udstedte 9. Jan. 1723, bestemte, at Summen skulde betales i fire Rater, en i hver af de følgende Ter­ miner, og den sikrede Obersten femte Prioritet! Saa vidt var man kommen. Snart efter enedes Kreditorerne, ti i Tallet, om at give Capion Henstand i to Aar, men Akkorden strandede paa Jøden Hein Goldschmidt, der ikke vilde afstaa fra et Vekselkrav paa 650 Rdr.2). En lille Stund holdt Capion dog det hele gaaende. Den glade Tid mellem Helligtrekonger og Fasten kom, og med den Maskeraderne, der kastede noget klækkeligt af sig. Men ogsaa til Komedierne var der stort Tilløb. I den sidste Uge før Fastens Indgang stoppedes Munden paa den graadige Fattigdirektion med en Maskerade og i Tilgift en Komedieaften, hvis hele Indtægt gik til de fattige3). Til Sommerspillene havde Aktørerne en sikker Trumf beredt i Ellevte Juni, der første Gang spilledes paa selve Terminsdagen, medens hele Byen strømmede til; Komedien var gjort efter Publikums Smag, Digteren havde af et villigt Sind sat den Madding paa Krogen, som Godtfolk løb efter. Ingen Skyldenborg kunde være mere forgældet end Komediehusets Ejer, og han havde ingen Henrik til at klare for sig. Hvis der har været mindste Eftertænksomhed i Manden, maa han have følt de vilde Løjer paa Skuepladsen som den bitreste Galgenhumor. Knap var Stykket gaaet anden Gang, før Capion blev trukket i Slutteriet; de første 200 Rdr. til Oberst Schack var netop forfaldne i Juni Termin 1723, og man undredes over i Byen, at han ikke havde kunnet skaffe en saa beskeden Sum til Veje4). Kreditorerne var nu fast besluttede paa at sætte Komediehuset til Auktion og gøre sig betalt i hvad der kom ind; Capion opbød alt for at vinde Tid, var villig til at lade 4) Rep. Nr. 29 og LAS. Kbhvns Notarialprot. 1722-23, Fol. 305, 310. 2) LAS. Kbhvns Bytings Obligationsprot. 1723-24, Fol. 16 og 18 : Rep. Nr. 31. 3) Hollst. Corr. 1723, Nr. 29 og 31. 4) Samme 1723, Nr. 1 1 1 .

Made with