DenDanskeKomediesOprindelse_1918

9 3

bleer; han besværede sig for Kancelliet og bad om en udtrykkelig Be­ villing, men endnu var intet Forbud udstedt, og man satte Sagen i Bero indtil videre1). Da Forbudet virkelig kom i Febr. 17242), blev der imidlertid ikke Tale om at give Capion en Særstilling. Maske­ rader og Assembleer vilde man iøvrigt ikke til Livs, kun Hasardspillet, som florerede ved disse Festarrangementer og som trak alle Byens Spillefugle til. Det var det haardeste Slag, der endnu var tilføjet den danske Ko­ medie. Med de nevtrale Maskerader og Baller som fast Støttepunkt i den daglige Økonomi havde Capion kunnet føje den danske Bande i Ønsket om at beholde Theatrum for sig selv. Utvivlsomt forstod Capion, at Bandens Eksistens beroede paa at kunne holde Konkurren­ terne nede, men Nød bryder alle Love og Forholdene var nu mere mislige end nogensinde. Komediehusets Privilegier hjemlede ham Ret til ogsaa at skænke den lavere Kunst Ly under sit Tags), og det var denne Nødhjælp, han greb til i April 1724, da han tillod en Linedansertrup at give Forestillinger i Komediehuset paa de Dage der ikke spilledes dansk Komedie; Aktørerne kunde højst disponere over Huset et Par Aftener ugentlig, og Linedansen traadte da i Stedet for Maskerader og Assembleer. Biindtægterne, som deraf flød, kunde Capion ikke undvære, det var et nødvendigt Tilskud til de 650 Rdr., den danske Bande var gaaet ind paa at yde ham i aarlig Leje af Komediehuset og som næppe altid faldt punktlig4). Det delvise Kasse­ fællesskab, der oprindelig maa have bestaaet mellem Komediehusets Ejer og Aktørerne, var i hvert Fald nu ophørt5). Overskou begriber aldeles ikke dette og er hel komisk i sin hel­ lige Vrede over den Krænkelse, der tilføjedes den danske Skueplads6). Der var intet at sige til Capions Fremfærd, at anlægge en kunst­ nerisk eller national Maalestok er ganske uhistorisk. Men det forstaar sig, at den danske Bande maatte skride ind — det gjaldt dens Eks­ istens. Da var det Montaigu rettede det tidligere omtalte Bønskrift af 13. April 1724 til Storkansleren7). Som gammel Hofaktør maatte han føle det som en Skam at dele Scene med Linedansere og Folk af den 7) Rep. Nr. 38. 2) Extr. maanedl. Rel. 1724, Febr.; Hollst. Corr. 1724, Nr. 29. s) Klagen over Fattigdirektionen at 10. Novbr. 1722 (Rep. Nr. 27) ind­ gaves af Montaigu og Capion i Forening. Paa et økonomisk Fællesskab mellem Parterne tyder ogsaa den Omstændighed, at Capions Obligation til Svigersønnen Sayaux af 22. Decbr. 1722 notarialiter blev bekendtgjort for Montaigu (LAS. Kbhvns Notarialprot. 1722-23, Fol. 315). 6) Overskou 219 f. 7) Sml. Side 78. 8) Sml. Side 70. 4) Rep. Nr. 39.