DenDanskeKomediesOprindelse_1918

95

I de første Aar efter Oprettelsen af den danske Skueplads maa der jævnlig have været tysk Komedie i København. Naar Holberg taler om de fremmede Komediantbander, som tilfo rn trak Pengene ud af Landet1), saa tænker han fortrinsvis paa de store tyske Trupper, som næppe mere gæstede København efter Pestaaret; i Ulysses havde han nærmest dem for Øje saaledes som det sømmede sig for en Digter, der stod paa Højde med Molière og selv vidste det. Men derfor kunde der godt falde et Hug af til de hjemlige, mindre betydende Repræ­ sentanter for denne Kunstretning. Von Qvotens indkaldte Komedian­ ter (1717 og 19) og den tyske Komedie paa Gæthuset (1719-21) var allerede i mindre Format, og saaledes som Genren i Begyndelsen af Tyverne trivedes i Brolæggerstrædet var den vel nærmest en Karrika- tur. Om Haupt- og Staatsaktionerne her blev ageret med levende Per­ soner eller overvejende med Marionetter, skal ikke kunne siges; maa- ske var det fortrinsvis Dukkespil, men derfor lige „toutafait“ i den gamle Stil2). Tilfældig ved vi, at en Marionetspiller ved Navn Chr. Corber i Efteraaret 1722 agerede i Brolæggerstrædet, og han har utvivlsomt haft Forgængere og Efterfølgere8), navnlig i den danske Komedies første glimrende Tid, da man næppe var nøjeseende med en Gøgler, som desuden maatte erlægge Afgift til Komediehuset. Montaigu og Capion nævner ogsaa i deres Klage over Fattigdirektionen fra Novbr. 1722 tyske Komedianter, der slipper med 2 Rdrs Fattigskat for hver Fore­ stilling; som Ordene falder, faar man bestemt Indtryk af, at saadanne Komedianter jævnlig gæstede Staden4). Ved den Tid Skuepladsen aabnedes var von Qvoten ikke længere borte end i Roskilde; næste Foraar søgte han forgæves at opnaa Tilladelse til at agere tyske Ko­ medier uden for Byen ligesom Eckenberg, men fik til Gengæld i Marts 1724 et Privilegium som Oculist paa Laaland og Falster, som han dog næppe gjorde Brug af5). Kort efter var han atter i København, thi J) Saml. Skr. II, 540. 2) Den tyske Opera, der var saa nær i Slægt med den tyske Komedie, kan Holberg maaske ogsaa have tænkt paa, men den var næppe Parodiens umiddelbare Genstand, en Formening, som er fremsat af Ravn (Fra Ide og Virkelighed 1873 I, 542) og bifaldet af Paludan (Hist. Tidsskr. 6. R. II, 43 ff.). Den tyske Opera virkede i hvert Fald ikke i Brolæggerstrædet. At Operi­ sterne paa deres Repertoire havde en „Ulysses“ , betyder mindre, da Emnet er saa almindeligt. Heller ikke Martensen deler Ravns Anskuelse (V, 122). s) Rep. Nr. 24, sml. Oluf Nielsen, Kjbhvns Hist. og Beskr. VI, 95. — I Febr. 1723 vistes paa Skrædernes Lavshus en „Kunsthest“ (Plakat i KBK. og C. E. Secher, Danmark i ældre og nyere Tid I, 1874, 625). 4) Rep. Nr. 27. 5) Kornerup, Roskilde i gamle Dage, S. 80, Rep. Nr. 34 og Werlauff 477. At von Qvoten fik et saadant Privilegium bevilget, ses af Supplikbog 1724 I, Nr. 375, men det findes ikke indført i Registranterne.