HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Staten og Lavene 101 Mestersvend et Aar1). Hallen fik Overopsyn med Varer og Mesterstykker. Staten opkastede sig med andre Ord til Herre over Funktioner, Lavene før alene eller i For­ bindelse med Magistraten havde taget Vare paa. Tekstilindustrien var den Erhvervsbranche, der kræ­ vede den største Finansiering. Dens Udøvere stod sta­ dig ordnede i Lav, Tøjmager-, Silke- og Linnedvæver- lavet. Disse Lavsmestre var ofte langt fra kapitalstærke nok, til for egen Regning at holde Bedriften i Gang, og allerede omkring det 18. Aarhundredes Begyndelse træf­ fer vi en hel ny Produktionsform med uden for Lavet staaende Kapitalister som Ejere af Raastofferne eller af Produktionsmidlerne eller af begge Dele. I Forordningen af 6/7 1705 reguleredes dette Forhold fra Statsmagtens Side. Silkevæverne fik da nye »forbedrede« Lavsartikler, og i disse anførtes, at Kræmmere og andre, der vilde gøre Forlæg, frit maatte lade opsætte saa mange Væve, de vilde, og uden Afgift indføre raa og uforarbejdede Varer. Dog maatte de kun sætte Mestre derpaa, derimod ikke Svende og Drenge. Disse Fag blev Kærnen i de saakaldte seks Fabrikslav. I hvor høj Grad denne Arbejdsform har været benyttet, savner vi nu Materiale til at bedømme, overdreven kapi­ talstærkt har det danske Samfund jo aldrig været, og Krigene i Aarhundredets Begyndelse fremmede ikke Landets Velstand. I 1737 oprettedes et Magasin for Uld, Silke og andre Varer, hvor Producenterne kunde faa af­ sat deres Produkter. Direktionens Instruks fremhævede, at Magasinet var oprettet for at træde i formuende Køb­ mænds eller Entreprenørers Sted, hvilket kunde tyde paa, at Arbejdsformen med private Kapitalister som Forlæg­ gere da ikke har været meget anvendt. Staten havde dog ikke tænkt sig at optræde som Tekstilindustriens eneste J) Raadstue Arkiv. Kommerce Kollegiet 1704 — 8. Indstilling af ls/a 1704.

K øb enhavn s K®MMUNEBI8U0TEKE&