HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Staten og Lavene 111 System med dets Tilskudspolitik til Fabrikanterne maatte komme Arbejderne, Mestre som Svende, tilgode. Efter- haanden som Manufakturerne voksede i Størrelse og An­ tal, betød det, at en betydelig Del af Haandværkerne — ialfald inden for de egentlige Fabrikslav — havde et usædvanlig højt Lønniveau, hvilket vel i ikke uvæsentlig Grad bidrog til at drage udenlandske Svende her til Lan­ det. I den tidligere omtalte Skrivelse af 1760 fra Fabriks­ direktionen til Kommercekollegiet siges der, at det var umuligt at fremtvinge billigere Varer med de store Ar- bejdspenge. En Svend burde ikke tjene mere end 2 Mrk.,. en Skrubier, Kradser og deslige fra 1 Mrk. til 1 Mrk. 8 Skilling og en Spinder fra 10 Skilling til 1 Mrk. Paa een Fabrik betaltes imidlertid en Overskærer med 5 Mrk. daglig, paa en anden med 2 Mrk. 4 Skilling. Det gav An­ ledning til, at alle Overskærere truede med at forlade- Landet, hvis de ikke fik 5 Mrk. daglig; til sidst faldt de dog til Føje. Magasindirektionen ønskede Lønnen tryk ­ ket nedad, idet den mente, det lod sig gøre, uden at man af den Grund kom til at mangle tilstrækkelig Arbejds­ kraft. Hvor stærkt et Tag, Zunften hele det 18. Aarhundrede havde i Lavssvendene, viser Forordninger fra 90’erne1). Det fastsloges her, at enhver Svend skulde anses for god og duelig, naar han forstod sit Haandværk, hvad enten han havde arbejdet paa fremmede Steder eller ikke, og det blev forbudt saavel Mestre som Svende at rette sig efter udenlandske Lavsvedtægter. Kampen mod selve- Zunften var haabløs, dens Berettigelse maaske ogsaa til Tider tvivlsom, idet den ofte greb langt ud over det ri­ melige, for Eksempel blandede sig i de rent ceremonielle og for saa vidt Samfundsinteresser ganske uvedkom­ mende Forhold. Det blev derfor sikkert ofte følt som et uberettiget Overgreb fra baade Mestres og Svendes Side.. *) u /s 1794 og 16/9 1795 og 14/io 1797.