HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

114

Staten og Lavene

der skete, var, at der udstedtes en P la k a t om, at ingen Svend var forpligtet til at rejse, førend han kunde a n ta ­ ges som Mester, en Bestemmelse, der indførtes — 1681, men aldrig havde kunnet gennemføres. Dernæst ind ­ kaldte Komm issionen baade Svende og Mestre, og ved at love Mildhed og lettere Adgang til at blive Mester og Fri- mester lykkedes det hu rtig t at skabe Ro, hvorefter Kom ­ m issionen tog fat p aa en indgaaende Undersøgelse af sam tlige Lavsforhold. Svendene krævede lige Ret for begge P arter, let Ad­ gang til at komme i Lavene, ko rt Opsigelsesfrist, fikseret Løn og m ind re Mesteravance (x/3 af Daglønnen). Som Fo rholdene nu var med Udgifter til Mesterstykke paa op til 150 Rdl., sagde de, kunde »mangen b rav Mand ikke komme videre end til at være Mesterens T ræ l til Graven«. Det er bemærkelsesværdigt, at Svendene krævede deres Lønninger fastsat ved Lov, et Krav, der er b aa re t frem af en instink tiv F ryg t for den Kapitalisme, der mere og mere kom til at beherske E rhvervene, og som gjorde Me­ steren til K apitalist og den fattige Arbejders Muligheder for at blive selvstændig m inimale. Uroen begyndte da ogsaa i de Fag, der havde Mestre med mange Svende, og d erfra bredte den sig siden. Fabrikslavene, hvor Udsigterne til at blive selvstændig ogsaa var smaa, skyndte sig med at h en ­ vende sig til Komm issionen for at gøre opmæ rksom paa, at de ogsaa eksisterede, og at de lige saa vel som de and re Lavssvende havde meget at anke over. Navnlig F a b rik ­ komm issær Reiersen var m an utilfreds med, fordi han havde afko rtet Lønningerne, efter Svendenes Mening ganske uberettiget. Og for den Svend, der kun havde Ud­ sigt til at blive Lønarbejder, var Lønspørgsm aalet Alfa og Omega. Svendebevægelsen var in ternational, overalt var der en Uro, som nu og da brød ud i lys Lue. I E n g ­ land søgte Arbejderne ligesom her at faa lovfæstet faste