HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

118

Staten og Lavene

gaaet ganske bort fra i den endelige Redaktion. Kom­ m issionens Udkast, der blev afgivet i 1798, havde ogsaa den Bestemmelse, at den, der i fire Aar havde arbejdet som F rim ester uden Mesterstykke, skulde kunne blive Medlem af Lavet. Var dette blevet til Lov, vilde Lavene fak tisk være blevet helt underm ineret, og det var da ogsaa herimod, at disse satte alle Sejl til og det med Held. De sejrede over Kommissionen, hvis Indstilling ikke blev taget til Følge. Sam tidig blev de garderet mod en altfor k ra ftig Konkurrence fra F rim estrenes Side, idet disse kun m aatte ud føre visse Arbejder, medens de større var forbeholdt Lavsmestrene. Og sidst, men ikke m indst, blev det bestemt, at de første 8 Aar efter Fo rordningens Ud­ stedelse m aatte af de i ethvert Lav arbejdende Svende kun 1J 8 af et saa stort Antal, som fandtes i København før den store Ildeb rand (i 1795) aarlig nedsæ tte sig som F rim estre, og de, der havde arbejdet længst en Tid som Svend og da særlig gifte med Børn, skulde have F o r­ trinet. Denne sidste Bestemmelse om, at de gifte Svende skulde have F o rre t til at blive F rim estre, hænger samm en med Statens Ønske om saa vidt gørligt at blive aflastet for sine sociale Byrder. Det er allerede nævnt, at de gifte Svende blev holdt udenfor Svendeladerne, hv ilket bev ir­ kede, at de i Tilfælde af Sygdom og Arbejdsløshed var henviste til Fattigvæsenets Forsorg. Gennem F rim ester- skabet bød m an dem Muligheder for at redde sig et n o ­ genlunde anstændigt Udkomme og dermed Chance for at holde sig fri af Fattigvæsenet. F rim esterskabet kom ikke til at betyde noget alvo r­ ligt Angreb paa Lavsvæsenet. I flere af de store F ag var det næ rm est illusorisk, fordi en F rim ester uden Kapital var meget daarlig t stillet. Det m edførte ingen væsentlig Fo rbed ring af Svendenes sociale Kaar, og H aandvæ rker- fo rordningen blev i m ang t og meget kun et Slag i Luften.