HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

132

Staten og Lavene

Arbejdernes S trejkeret blev anerkend t. Der var nu ikke meget igen af den oprindelige Lavsordning i Forho ldet mellem Mestre og Svende. Lønaftalerne og Opsigelses­ fristen var fri, Svendene for en stor Del gifte og boende uden for Mestrenes Hjem og S trejkeretten anerkendt. Det er da ogsaa kun fra en enkelt Side (Bregendahl), at man, da Næringsloven af 1857 kom til Behandling i Rigsdagen, troede p aa en Regulering i Forho ldet mellem Mestre, Svende og Lærlinge efter samme Regler som de, der var givet i Tyendeloven. Ellers var m an fuldkomm en k la r over, at det var noget, Mester og Arbejder m aatte ordne mellem sig, som de var Venner eller havde Magt til. Det centrale i Behandlingen af Næringsloven, da denne i Otto Müllers Udkast blev forelagt i Oktober 1857, blev Spørgsmaalet om, hvorvidt Kapitalen skulde have Ret til at trænge sig ind og erobre H aandvæ rket. Med stor taktisk Snille satte I. A. Hansen Hovedangrebet ind her og sikrede herved Bondevennerne Købstadshaandvæ rker- nes varme Sympati. Han foreslog derfor Duelighedsprø­ verne opretholdt. De m indre Næringsdrivende, sagde I. A. Hansen, vil ellers synke ned til at blive simple A r­ bejdere, og Kapitalen kan trænge sig ind paa H a andvæ r­ ket og ødelægge det. Hvis Pengemanden skulde blive den raadende, frygtede han Loven. Den Kapital, der kun stræbte efter, at Kapitalejeren kunde faa et saa meget større Overskud, var farlig for H aandvæ rket, og det var denne efter hans Mening beklagelige T ilstand, der vilde indtræde, saafrem t m an bortkastede alle P rø ­ ver.1) F ra anden Side (H. Hage) fremhævedes, at Kapitalen var Industriens Ven. Den vilde her som overalt kun kaste sig over den store F ab riksindustri, medens den blot i forholdsvis ringe Grad vilde lokke H aandvæ rksindustrien til sig.2) *) Rigsdagstidende 1857. Folketingets Forh. p. 272 ff. 2) Smstds. p. 124 ff.