HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Staten og Lavene

større Uro indenfor Haandværksstanden. Der skabtes en hidtil næsten ukendt oppositionel Aand blandt Svendene og Drengene, over hvem Mestrene ikke mere kunde svinge Tugtens Ris i Henhold til Lavsskraaernes Bestemmelser. Ogsaa uheldigere Foreteelser blandt Mestrene kunde nu lettere forekomme. Hermed kunde Statsmagten selvfølge­ lig ikke sympatisere, og det var jo ikke Meningen med Lavenes Ophævelse. Der maatte raades Bod herpaa, og derfor udkom den 10/12 1621 Forordningen om Haand- værkssvende og Drenge. Denne Forordning genskabte de gamle Lavsrammer om end i stærkt modificeret Form. Dens Hovedformaal var at komme Prisaftalerne til Livs,, at lette Adgangen til Lavene, men tillige skaffe rolige og ordnede Forhold inden for disse. I Forordningen siges, at den er udstedt for at fremme Haandværk, der er en af de fornemste Aarsager til disse Lande og Rigers Fremvækst. De er ikke i saa god Stand i Danmark, særlig paa Grund af Mangel paa gode Svende. For at komme Haandværket til Hjælp skal derfor alle Mestre i Forening med Borgmestre og Raad forfatte nogle Vilkaar, der skulde holdes og efterkommes. De skulde indeholde Bestemmelser om visse Læreaar for Drenge som for Svende samt Straf for dem, der ikke holdt sig Vilkaarene efterrettelige. For hvert Lav skulde der staa en Oldermand. De fik Tilladelse til at holde Lavshus, der dog ikke maatte bruges til Drikkegilder eller til Gæstebud. Hvis en Haand- værker ønskede at nedsætte sig, skulde han indskrive sit Navn hos Oldermanden, men det maatte ikke forbydes nogen at gøre sit Embede »uden uærlig Gerning«. Ikke heller skulde nogen give eller gøre noget Gæstebud eller Mesterstykke, naar han vilde nedsætte sig. Den, der gjorde det, skulde straffes paa sin Formue sammen med de gæstbudne og have sit Borgerskab forbrudt. »Paa det den Uorden ikke igen skal indføres, som vi ved Skraaer-