SF_BørtlerlaugetIKøbenhavnNogleMindeblade

nes pligter og IRettigbeber i forbolbet til beres Xaug; bet ban ikke unbre, at man neb Gennemlæsningen af Brtiklerne unilkaarlig fristes til at brage Sammenligning mellem bine og nore Uiber. Del er ni unberkastet en omfattenbe Organisering af snart alle foreteelser i bet baglige Xin, men en Organisation somben, ber skabtes gennemXaugene og be inbenfor bisse gælbenbe IRegler og Brtikler, nar ikke ntinbre binbenbe og forpligtenbe for fagets Wbønere og bem, ber tilkn$ttebes /Pestrene som Brbejbere og Xærlinge i faget.

(Børtlerlauget nar oprinbelig, somfølge af fagets ikarakter, og bar altib næret et sammensat Xaug. Det optog saalebes baabe (Børtiere, (Belbgiesere og Mokke* støbere m. fl. Bt saabant sammensat Xaug nar ikke særlig nelanskrenet eller anerbenbt inbenfor be ønrige Ibaanbnærksfag, forbi forsbellige inbgribenbe Drabitioner og Skikke, somi Xaugstiben gjalbt for bet enbelte fag, inbenfor ben snænrere Ibrebs af ibaanbnærbere, ber ønebe samme Ibaanbnærb, og som gan sig synligt XUbsIag i ben saabalbte „Zunft", ibbe ret bunbe ubfolbe sig og bersbe inbenfor en Samling Ibaanbnærbere, som ubførte forsbelligartet Brbejbe. Det nar i be Uiber en ginen Sag, at Ibaanbnærbets BEre for en ibaanbnærber bun bunbe nære knyttet til eet Ibaanbnærb, nemlig bet ban ubønebe; og Xnnttcn er netop 3 nbbegrebet af Ibaanb* nærbets BEre, og ogsaa omni saa maa sige Ibaanbnærbsorganisationens mystiske /Pagt til, gennem ftrabitioner, Sbibbe og IRitus at bnntte fagfællerne sammen meb et meget stærbt om ogsaa et meget snænert Baanb. for fagets nbre Bnseelses Sbnlb nilbe (Børtierne gerne bane anbre enb (Børt* lerne meb i beres Societet. Da be flb beres Xaugsartikler, mente be, at ber nar IRaaberum for Bgitation, ja, maasbe enbog for pres onerfor be ubenforstaaenbe paa bette ©rnraabe. frinilligt banbe /Pessing*Bækkenslageren peter Iblemp i 1737 sluttet sig til bem. Mokkestøberen (Brof* 1 Rotbgieseren IbenribUessin nilbe berimob nøbig labe sig optage, men baXauget i Ibenbolb til Brtiblerne banbeBneret til at gøre Ikakkelonns* piller, 1 Rakkelonns* 1 Rapper, /Portere, Strygejern, Xysestager ogXysekroner m. m., altsammen Brbejber som Uessiit fortrinsnis fremstillebe, lob ban sig inbsbrine i 1742 „nibere Dispyt meb Xanet at forebomme". (Belbgieseren paul Ibenricb IROscbbe berimob nar absolut ibbe nillig. ©nerfor barn maatte Xauget formelig bruge /Pagt. Iban nar „3&nftig" i ubenlanbsbe (Belb* gieserlaug, bnorfor ban ibbe nilbe, og beller ibbe bunbe, inbtræbe i (Børtlerlauget. Bfter en proces enbte bet bog meb, at ban maatte bøje sig. iban blen /Peb* lem i 1744 . /Pen bet bænnebe sig paa sin Dis: Zunften, ibaanbnærbssbibbene og Urabi* tionerne gjorbe sig efterbaanben gælbenbe, og ber førte Snenbene an. Bllerebe 1739 bører ni om (Børtiernes ©rtensnenbe (be Snenbe, ber sørger for be fremmebe Snenbes fortæring og /Pobtagelse), og samme Bar faar be baabe en Xabe „meb foberal" og en Delkomst af engelsk Din. 3 kke saa snart er (Børt* lernes Societet blenet et Xaug, før ber benilges Snenbene et Iberberg, bnor ber bner fjerbe lUge bolbes Skjænk*/Panbag, ogbnorfra ©rtensnenbene skulbe omnarte b. n. s. omskikke Snenbene. 3 bet bele taget maatte be paa Iberberget „øne beres sæbnanlige 1 bantnærks*(Be\nobnbeit, saa længe be neb samme opføre sig, somske bør, uben nogen ringeste lonstribig eller unyttig Ceremonie". Snenbene nar altsaa „3unftige", og /Pestrene kom ogsaa meb. 1746 senbte Xauget ærlige (Beburts* 3

Made with