KjøbenhavnsBelejring_1658

KJØBENHAVNS BELEJR ING 1 6 5 8 .

90

til den spanske Regering, men da disse Rustninger kun kunde være rettede mod Frankrig, gjorde dette Lands herværende Gesandt, Chanut, Indsigelser herimod hos Frederik III, der maatte forbyde sin Halv­ broder Hvervningen. Det blev derfor kun en meget ringe Styrke, det lykkedes Gyldenløve at føre med sig til Nederlandene. Det var uden Tvivl under dette Ophold i Hertugdømmerne, at Gyldenløve i Ham­ borg havde det meget omtalte heftige Sammenstød med den senere saa bekjendte K ay Lykke, der havde været Kammerjunker hos den afdøde Christian IV. Gyldenløve beskyldte K ay Lykke for mere end tilbørligt at have været Redskab for Ulfeld i dennes uædle Hævn mod Gyldenløves Moder, og udfordrede ham til Duel. Mindre ridderlig, men a f Hensyn til Gyldenløves frygtede Kaarde vistnok ganske klogt, undgik Lykke imidlertid Duellen ved at tage Flugten. I de følgende Aar førtes Krigen navnlig i Nederlandene og i Flandern, og Prins Ludvig a f Condé, den saakaldte »store Condé«, der a f Forbitrelse mod Mazarin havde forladt Frankrig og sluttet sig til sit Lands Fjender, havde her Overbefalingen over de spanske Hære. Under denne berømte Feltherre var der tilgavns Lejlighed for Gyldenløve til at lære Krigskunsten at kjende, og han lod ikke Lejligheden ubenyttet. F ra en Mængde a f de talrige Træfninger, dristige Marscher og Overfald, som karakterisere denne Krig, nævnes »Baron Guldenlew« stedse med Anerkjendelse og Hæder, og man faar Indtrykket af, at han paa én Gang har været en forvoven, kløgtig og heldig Underanfører. 1654 var han Chef for et Rytter­ regiment og beklædte Stillingen som Sergent-Major-General de Bataille, hvilket omtrent svarer til de senere Tiders Generalkvartermester. I samme Aar blev han imidlertid kaldt hjem til Danmark. Krigen med S verig drev vel foreløbig over, da Carl Gustav jo foretrak først at vende sine Vaaben mod Polen, men Forholdet til Naboriget var dog stedse spændt, og brød Krigen ud, havde Fædrelandet den største Brug for saa krigsvant en Søn. Det beror sikkert paa en Mis- forstaaelse, naar det berettes af nogle Forfattere, at Frederik III i Begyndelsen ikke yndede sin Halvbroder; tvertimod viser Alt, at Kongen strax, trods Gyldenløves store Ungdom, fattede den største Tillid til ham og anvendte ham i nogle af Rigets vigtigste Ærinder.

Made with