KjøbenhavnsBelejring_1658

FYEN S G JENEROBRING 1659 . og de Kontrastød, som Sulzbachs (højre Fløjs) Rytteri rettede imod ham. Det viste sig umuligt for ham at trænge over den forreste Forsvarslinie. Ved Ebersteins sidste Angreb skjønnede Sul zbach, at Modstanderens Kraft og Sammenhold begyndte at tage af, og at Tiden var kommen til at forsøge et afgjørende Modangreb. Hurtigt ordnede han sine Rytter­ skarer, brød gjennem enkelte Aabninger i Hegnet og kastede sig med Voldsomhed mod Ebersteins Eskadroner, der veg tilbage for Trykket og i hurtigere Gangart end den reglementerede tyede bag Artilleri- og Fodfolksstillingen. Eberstein og hans Ledsager Ditlev Ahlefeldt indhentedes under dette Tilbagetog af de svenske Ryttere og undgik kun med Nød og neppe Fangenskab. I den nu paa­ følgende, vildt frem- og tilbagebølgende Kamp, hvor Svenskerne gjennemgaaende havde Overtaget, faldt Polakkernes Anfører, den ansete og tapre Oberst Ca s i mi r P i a s c z yn s k i , og den ikke mindre tapre Kommandør for Ebersteins Livregiment Ryttere, Oberstløjtnant J o s i a s Brei de Rantzau. Begge fældedes af den forvovne Pfalz- greve, der fik flere Heste skudt under sig, men selv syntes usaarlig. Af Ebersteins Livregiment, der ikke mindre end 6 Gange gik frem til Attake, faldt endvidere Ritmestrene Kay Ahlefeldt og Tøpling, medens Major Weichs og Ritmestrene Claudi og Hintze blev haardt saarede; af Ebersteins Musketerregiment, der tildels blev redet overende, blev Majorerne Ditlev Liitken og Henrik Harlof fangne. Utvivlsomt var venstre Fløj fuldstændig bukket under for Sulzbachs glimrende Modangreb, hvis den ikke havde havt et fast Støttepunkt i Oberst Meterens hollandske Halvregiment Pikenerer, der med stor Koldblodighed formerede Firkant og urokkelig holdt Stand. Omtrent samtidig med, at Eberstein foretog sit andet Hoved­ angreb, og umiddelbart efter, at Schacks Korps havde fuldendt Op- marschen tilhøjre og indtaget sin Plads i Slaglinien, gik Generalmajor Qva s t med fuld Styrke frem til Angreb. Han havde i Begyndelsen Held med sig, hans Eskadroner trængte for en Del over Hegnet og bragte en af de fornemste svenske Rytterchefer, den bekjendte Grev C. C. Køn i g sma r ck ind som Fange. Men snart vendte Lykken sig, Generalmajor Bøttiger, Sulzbachs Næstkommanderende, gik imod Qvast med Regimenterne Weimar og Offner, og efter en hidsig Kamp,