KjøbenhavnsBelejring_1658

i g 2

FYEN S G JENEROBRING 1659 .

Derimod lykkedes det Su l zbach, hvis Stilling nu var alvorlig truet, behændigt og uden væsentligt Tab at unddrage sig Favntaget med Eberstein og i forholdsvis god Orden at bringe sin Rytterfløj tilbage til Nyborg. Slagets tredie og sidste Akt —hele den svenske Hærs Overgivelse— kunde ikke længe lade vente paa sig. I en Bue Nord og Vest om Nyborg stod Ebersteins og Schacks Hærkorpser opstillede, Øst og Syd om Østerøen laa Ruyters og Bjelkes Eskadrer; fra alle Sider spillede Kanonerne mod Fæstningen, enhver Mulighed for at undslippe var afskaaren den indesluttede svenske Hær. Det ganske haabløse i Situationen stod ogsaa strax klart for de tvende Anførere, S t enbock og Su l zbach, der unddrog sig Fangenskabet ved i Nattens Mulm i aaben Baad at gaa over Storebelt til Korsør, hvor Carl Gustav skal have modtaget dem med den velbekjendte Ytring: »Har Fanden taget Faarene, kunde han gjerne have taget Bukkene med.« Men, selv om Kongen i et Øjebliks Bitterhed har brugt en saadan Ytring, skjønnede han dog, at de havde kæmpet mandelig og i fuldt Maal gjort deres Pligt. Til Sul zbach, der paa Valpladsen havde lagt ualmindelige Evner som Rytterfører for Dagen, overdrog Carl Gustav endog strax derpaa Overkommandoen over den paa Sjælland staaende svenske Hær og hædrede derved sig selv ikke mindre end sin slagne General. Om Morgenen den 15de November sendte Generalløjtnant Horn, der nu var Øverstbefalende, Oberst Schønleben, Generalauditør Lilien- cron samt Majorerne Ziegler og Liitzow til den danske Lejr for at udvirke Kanonadens Ophør og tinge om en hæderlig Afmarsch. Det blev imidlertid strax betydet dem af de danske Befuldmægtigede, Generalkrigskommissær Ahlefeldt, Generalmajor Trampe, Obersterne v. d. Nath og Greving samt Generalauditør Schneidebach, at der kun kunde være Tale om, at den svenske Hær overgav sig paa Naade og Unaade, saaledes at Officererne gik i Fangenskab, indtil de kunde blive løskjøbte, medens Soldaterne bleve stukne ind i den sejrende Hærs Regimenter. Heste og Kanoner, Faner og Estandarter, Tros og Bagage skulde fordeles som Bytte. Tvungne af Nødvendig­ heden maatte de svenske Underhandlere gaa ind paa disse haarde

Made with