KjøbenhavnsBelejring_1658

INDLEDN ING .

14

Endelig, i Februar 1657 Paa Rigsdagen i Odense, tog man en skjæbnesvanger Beslutning, der vel mere var fremkaldt ved Indtrykket a f det Ulidelige og Pinagtige i Situationen end ved en virkelig moden Overvejelse a f de forhaanden værende Omstændigheder, — man be­ stemte sig til ikke at oppebie Fjendens Komm e, man vilde komme den frygtede Modstander i Forkjøbet. S aa berettiget dette end i og for sig kunde være som Nødværge ligeoverfor en Fjende som Carl Gustav, saa forkasteligt, politisk som militært, var det dog under de givne Forhold, naar man ser hen til Hærvæsenets elendige Tilstand og Manglen paa Kraft og Enhed i Styrelsen. »Her er hverken Konduite, K u rage, Orden, Penge, Kredit eller Soldater«, skriver Durell 1656 til Carl Gustav, »Landet staar aabent, næsten alle Stæder ligeledes. P'laaden er ikke forsynet med P'olk eller Munition; de, som her kaldes Officerer og gemene Soldater, ere alle uexerceredei; Regeringen selv er ikke uden Tvedragt, Kongen er imod Raadet, Raadet er delt, alle Undersaatter ere desperate«. Men man havde ikke Villiestyrke nok til længere at modstaa Hollands, Polens, Rus­ lands og tilsidst Brandenborgs indstændige Anmodninger om at være behjælpelig med at forhindre, at den fælles Fjende gjorde sig aldeles til Herre over Østersøen og alle Lande deromkring, troede vel ogsaa paa, at saa Mange i Forening maatte kunne kue denne Ene, og haabede endelig at kunne forskaane Landet for de Rædsler, der stod i frisk Minde fra Krigen 1645, ved at forlægge Skuepladsen til fremmed Jordbund. Med feberagtig Hast begyndte man at ruste, og med store Anstrengelser og med umaadelig Bekostning — der, det maa siges, nu med den største Redebonhed ydedes a f Adel som a f Borgere, men som , anvendt itide, vilde have gjort den tidobbelte Nytte — lykkedes det i Maj at faa en i Tal ret anselig, men i indre Styrke og Sammenhold meget maadelig, halvt hvervet, halvt udskreven Hær paa Benene. Den iste Juni erklæredes Krigen. R igs marsken A n d e r s B i l l e , der kommanderede Hovedhæren, 21,000 Mand stærk, rykkede med 9000 Mand og 40 Kanoner ind i Bremen, efterladende Resten i Lejie ved Fulsbiittel ved Aisteren og ved Itzehoe for at forsvare Elben og dække Operationerne i venstre Flanke; U l r i k C hr.