KjøbenhavnsBelejring_1658

3 3

INDLEDN ING.

sine værdifulde Papirer paa Brystet og ikke uden Ængstelse for, at han i sin omtaagede Tilstand skulde røbe dem for sine danske Venner, der fulgte ham paa Vej, og med hvem han udenfor Vesterport maatte tømme den sidste Flaske. Hans Beretning be­ styrkede Carl Gustavs Formodning om, at Kjøbenhavn strax vilde overgive sig uden Modstand: Gravene vare flere Steder tørre, Voldene forfaldne og kun besatte med 6 Stkr. Skyts, et Par Kompagnier Fod ­ folk og 400 Ryttere var alt det regulære Militær, der fandtes i Garnisonen. Saasnart Landgangen var fuldført, gik Marschen med Hoved­ styrken til Omegnen a f Slagelse, i hvilken By Carl Gustav tog Nattekvarter, og hvorfra han udstedte en Kundgjørelse om, at han var kommen som Ven og Allieret af Frederik III for at hjælpe denne til at befri sig for Adelen og Rigsraadet. Forud for Hoved­ styrken sendtes Generalmajor Clas Thott med 4 Kompagnier Ryttere som Avantgarde. Thott gik frem med saa rivende Hastighed, at han allerede den 9de om Aftenen havde sine Patrouiller Øst for Roskilde efter paa sin Vej at have overrumplet og taget til Fange de fleste a f de danske Tropper, der laa spredte i Kantonnementer rundt om i Landsbyerne. Kun c. 3 Kompagniers Mandskab og en Del Befalingsmænd lykkedes det at undslippe til Kjøbenhavn. Den 9de om Aftenen tog Carl Gustav Kvarter i Ringsted Kloster, hvor de danske Rigsraader C h r i s t e n S k e e l og M o g e n s H ø e g ligeledes indtraf samme D ag for paa deres Konges Vegne at bede om Fo r­ klaring og underhandle, men næste Morgen haanlig afvistes med den Bemærkning, at Danmarks sidste Time nu var slaaet, og at det saa burde være dem ligegyldigt, enten Kongen hed Carl eller Frederik. Den 10de passeredes Roskilde og den 11te om Formiddagen op- marscherede den svenske Hær i Slagorden paa Valby Bakke. Sam ­ tidig var Kjøbenhavn fuldstændig indesluttet tilsøs, allerede den 9de August ankrede de svenske Orlogsskibe op ved Dragør. Det undrede Carl Gustav noget, at ingen nye Underhandlere indfandt sig, at Alt, hvad han saa 0111 Morgenen den n te , kun var flygtende Soldater og Bønder, der ilede ind mod Kjøbenhavn, medens Intet bevægede sig udad, ingen Deputation kom ham imøde S. A. Sørensen. ' 3