KjøbenhavnsBelejring_1658

KJØBENHAVNS BELEJR ING 1 6 5 8 . 49 i ringe Antal, og endelig maatte det gjøres gjældende, at selv om man, maaske efter at have lidt betydelige Tab, var trængt ind i Byen, vilde man dog, efter Alt at dømme, komme til at føre en fortvivlet Gadekamp, hvis Følger ligeoverfor en saa stor Befolkning som Kjø­ benhavns ikke lod sig overse. Til denne Betragtning sluttede den franske Gesandt Ter Ion sig, og han medvirkede derved i ikke ringe Grad til, at Wrangels Mening fik Overhaand. Carl Gustav bebrejdede ham dette senere og synes at have ladet ham høre, at han havde talt mod sin Overbevisning. Det kan være troligt nok, men Carl Gustav, der var Tvetungetheden selv, naar Sværdet var i Skeden, kunde have erindret, at det ikke alene var Vennen, men ogsaa Diplomaten Terlon, der talte, og hvormeget end Frankrig og Sverrig for Tiden vare Forbundsfæller, vilde det næppe have været den franske Førsteminister, Kardinal Mazarin, nogen Tilfredsstillelse at erfare, at den iforvejen overmægtige svenske Konge med ét Slag havde gjort sig til Herre over hele Norden. Ogsaa Flertallet af Hærens højere Officerer sluttede sig til Wrangel, og det vedtoges endelig, at Kjøbenhavn skulde underkastes en regel­ mæssig Belejring. Saasnart Indeslutningen var iværksat og Reser­ verne ankomne, skulde Wrangel afmarschere til Kronborg med et særskilt Belejringskorps for at bemægtige sig denne Fæstning og dermed den sidste Plet danske Jord, der endnu havde Modstandsevnex). Saasnart Krigsraadet havde taget sin Beslutning, skred Svenskerne strax til Anlæget af deres første Forskansnings- og Cerneringslinie. De fandt denne paa Forhaand given og tildels forberedt, idet de kunde benytte sig af en Række, ganske vist mere eller mindre forfaldne, Skanser og Udenværker, som vare paabegyndte af Christian IV i. hans sidste Regeringsaar, og som efter hans Plan skulde have dannet en ydre sammenhængende Linie foran selve Hoved­ volden. Desværre vare disse Arbejder ligesaa lidt bievne fuldførte eller vedligeholdte som de øvrige Fæstningsanlæg, hvormed denne 1 ^ j 3 en? maaske overvejende, Indflydelse, som den danske Adelsmand H a n n i b a l S e h e s t e d , gjennem Paavirkning af Wrangel, fik paa Raadslagningen, skal hei kun antydes. S. A. Sørensen. 4