KjøbenhavnsBelejring_1658

52

KJØBENHAVNS BELEJR ING 1 6 5 8 .

gades Bastion fortsattes Volden til den store Bastion ved Vesterport, lige udfor Vestergade, derfra videre over »Helmers« Bastion, der laa ved Vinklen, somVoldlinien dannede ud for St. Pederstræde, og bøjede her skarpt af over »Hanens« Bastion lige ud for Teglgaards- stræde til den store Bastion for Enden af Nørregade. Her tog de nyere Fæstningsværker, ligeledes anlagte eller udvidede af Christian IV, deres Begyndelse og bestod af Bastionerne ud for Ny Nørre­ port, hvor senere Gothersgadens Mølle laa, Rosenborg Bastion — det nuværende Observatorium — og de fire følgende Bastioner, der senere kaldtes Qvitzows, Peuchlers, Rosenkrantz’s og Grønlands Bastioner, med deres tilhørende Kurtiner. Ligesom Slotsholmen støttede denne Befæstningslinies venstre Fløj, saaledes dækkedes den højre af Kastellet. Dette havde dog dengang langtfra sit nuværende Omfang, idet over Halvdelen, nemlig den mod Stranden vendende Del, var Sump og Morads. Et, som det viste sig, fortrinligt Sideforsvar for Fæstningens Fløje blev der ydet ved tvende udlagte Skibspramme, den ene i Kallebodstrand, i Begyndelsen spotvis af Svenskerne kaldet Sv i ne ­ t r ug e t , den anden, kaldet den s t ump r ump e d e Hund , i Sundet udfor Vartov. Endelig var det nordlige Indløb til Havnen, Refshale- renden, spærret ved Nedsænkning af Fregatter, medens det sydlige, for større fjendtlige Fartøjer ikke sejlbare, Indløb beherskedes fra Batterierne paa Slotsholmen og fra Christianshavns Volde. Paa hele denne Strækning vare nu saa godt som alle Kjøbenhavns Indbyggere, der ikke havde Vagt eller hørte til den egentlige Be­ sætning, i fuld Virksomhed med at forstærke Volden, med at anlægge Batterier og Raveliner. Høje som Lave, Adelige og Gejstlige, Borgere og Tjenestefolk, deltog i Arbejdet, der fra Begyndelsen af var sat i fortrinligt System, saa at der arbejdedes planmæssigt, med Orden og Kraft. »Slet Ingen er for Arbejd fri Af Adel eller Kleresi, Som billigt er, til Byens Gavn, Som leve udi Kjøbenliavn,« rimer Vallensbeck i sine Dagbogsvers om Belejringen. Den Ene ansporede den Anden, Ingen vilde staa tilbage i at bidrage sin Skjærv