591177419

Hær skulde „bære Marskalkstaven i sit Tornyster**; det gjaldt kun om, at han var et lyst Hoved, modig og pligttro, og han havde Udsigt til at fa den i Hånden. Hver lille Dreng, som efterdags kom i Skolen, skulde have Minister-Porteføljen i Lommen; det gjaldt kun om, at han var et lyst Hoved, flittig og udholdende, og han kunde gå frem ad Samfundsstigen lige til de Trin, hvorfra Land og Rige styres; det skulde ikke gjøro noget, om han var fattig; Staten skulde træde hjælpende til, for at alle de mest opvakte Hoveder kunde komme i dens Tjeneste. Der or noget tiltalende i dette Fremtidsbillede. Men det har ogsaa sine store Skrøbeligheder. Et Skolevæsen, der på denne Måde var ordnet til en organisk Enhed, kunde med god Grund sammenlignes med en Jærnvej, der havde sin Endestation i den højeste Styrelse af Landet. Den, der trådte ind i Pogeskolen, fik Billet til denne Station. Men selvfølgelig var der kun fa, der skulde eller kunde nåden. Nogle kom ikke længere end igjennem den almindelige Børneskole. Andre kom også Middel­ skolen igjennem. Atter andre kom halvvejs gjennem den lærde Skole, som knyttede sig dertil. Nogle nåede helt frem til Studenter- Eksamen osv. Der var mange Stationer på denne Jærnvej. Hvem der ikke kunde vinde med, blev sat af på en af de mange Mellem- stationer; men det er ikke heldigt, at blive sat af undervejs, når Banen er anlagt alene med deres Tarv for Øje, der skal nå frem til Endestationen. Det vilde være langt heldigere, om Skolevæsnet lignede en Jærnvej, der på et vist Punkt delte sig i flere. Barne- naturen har samme Trang, og den ene Børneskole må gjærne ligne den anden. Men der kommer et Tidspunkt, Irvor Forskellig­ hederne vil gjøro sig gjældendc, og hvor Ensformigheden må brydes. Det er rimeligt nok, at som de virkelige Forhold nu er, vil dette Tidspunkt komme omtrent ved det fyldte tolvte Ar, og at dot vil være uheldigt, om man fra den Tid af lader de Børn, der viser Anlæg i bestemt praktisk Retning, få selvsamme Undervisning som dem, hvis Evner tyder på, at de skal have mod boglig Syssel at gjøre som deres Hovedsag. Det er sikkert med god Grund, at der er klaget over, at Forbindelsen mellem Realskolen og Latinskolen har ført til, at hin kom til at træde i Skygge for denne — „det var næsten en Skam for en Dreng at komme i Realklassen, thi det