591177419

på en Gang kunde lægge Grunden for den Handels-Geografi, der hører til Handelshøjskolen og tillige kunde høde på, at Realskolen ikke hayde Zoologi og Botanik med imellem sine Undervisningsfag. Den politiske Geografi måtte naturligvis ikke forsømmes. Læreren iMa t h ema t i k o g Fysik skulde blandt andet give Hegne-Undervisningen sin videnskabelige Begrundelse og gjøre Bede for den Udvikling på Opfindelsenies Område, som har grebet så afgjørendo ind i hele det økonomiske Liv. Der er i de testamentariske Bestemmelser om det brockske Legat udtrykkelig foreskreven Un d e r v i s n i n g i R e l i g i o n , og denne Bestemmelse kan formentlig ikke fyldostgjøres derved, at man optager nogle Religions-Timer på Timeplanen uden for øvrigt at bekymre sig om, i hvad An d den hele Undervisning bliver ledet. Vil man rette sig efter Testators Bestemmelse, da må man sikkert sørge for, at der kommer til at gå en a l v o r l i g sæd e l i g T o n e igjennem hele Skolen. Dette skulde dels nås derved, at man ved Valget af Lærerne tog nøje Hensyn til, at ingen blev optaget i Lærerkredsen, som vilde nedbryde Lærlingerncs Tro på en levende Gud og deres Følelse af, hvad der er sømmeligt og hæderligt, dels derved, at H o v e d l ær e r e n b l e v Ta l smand f o r , livad der kunde s t y r ke de r e s V i l j e til at f o r f ø l g e de ædl e og b ø j e Li vsmål . Denne Hovedlærer skulde have His to ri en og Moders­ målet til sine Fag. Når ban fortalte Verdenshistorie, da skulde det være en Fremstilling af Menneskeslægtens Levnedsløb under Guds Forsorg, og når ban fortalte Fædrelandshistorie, da skulde det tone derigjennem, at det ikke er sig selv, det danske Folk kan takke for, at det bar bjærget sig over Tidernes Hav indtil denne Dag, men den Gud, som bar sendt det Hjælpen den ene Gang efter den anden i betimelig Tid. Middelalderens Kjøb- mænd skjønnede godt, hvad Gudsfrygt havde at betyde for deres Virksomhed. Det er ikke tilfældigt, at det var Kjøbmænd fra Amalfi, som dannede det Broderskab, hvoraf Johanniterordenen udviklede sig. Vore danske „Gilder1 havde altid et religiøst Præg, og til „Gildet1 svarede i Tyskland „Hausaen1, som fra at betegne en Kjøbmandsforening i en enkelt By, gik over til at være Navn for et af Samtidens mægtigste Statsforbund. Men Forholdet til