591177419

Religionen har tit præget også senere Dages Handelsliv. Husker jeg ikke fejl, har Prager Handelsskolen til sit Valgsprog: „Mit Gott“. Det stod indskrevet på en Væg, på en fremtrædende Måde, mulig over en Dør, og det stod foran i de Handelsbøger, Lærlingerne førte på Skolen. Deri skulde vel være udtrykt, at en Kjøbmand har særlig godt af at mindes om, at han trænger til at have Glud med sig på de farlige Veje, fulde af Fristelser, som han tit må træde. Men langt mere værd, end det er at stille sig et sådant Valgsprog for Øje tidlig og silde, langt mere værd vilde det være, om det klang som en dyb Grundtone igjennem Hoved­ lærerens Tale om de svundne Tider og hans Tolkning af vore store Forfatteres Skrifter. Det er ikke nogen dogmatisk Religions- Undervisning, der på denne Måde skulde frem i Skolen, men meget mere et Vidnesbyrd af samme Slags som det, der klinger så tit igjennem ægte Digterværker som Shakespeares Dramaer. Men vilde så nogen indvende, at det dog ikke var en nøje Efterlevelse af Testators Vilje, når det kun blev en sådan alvorlig Grundtone, der kom til at klinge igjennem Skolen i det hele, og at det var nødvendigt, for at den kunde ske Fyldest, at der blev en ligefrem Religions-Undervisning, så måtte denne Indvending besvares ved Henvisningen til den bestemt kristelige Tale, der skulde lyde fra en P ræs t s Mund i en Morgentime om Ugen til de to nederstc og i en anden til de to øverste Klasser. Men to sådanne Timer er valgt, for at Medlemmer af andre Trossamfund end den danske Folkekirke kunde lade deres Børn benytte Skolen. De kunde lade Drengene blive hjemme i den ene Morgentime, da Præsten kom til deres Klasser. Når her stærkt er fremhævet, at der skulde gå en alvorlig, religiøs og sædelig Grundtone igjennem Historie-Undervisningen, da er dermed naturligvis kun peget på Kjærncn i dette Skolens Centralfag. Stoffet, som skulde gjennemgås i Historietimerne måtte for øvrigt vælges med særligt Hensyn til, at Lærlingerne var vordende Kjøbmænd. Der skulde med Flid dvæles ved Handels­ vejene, som tillige er de Veje, ad hvilke Kulturen er blcven ud­ bredt — ved de gamle Handelsfolks, Fønikers, Karthagors og Helleners verdenshistoriske Betydning — ved det driftige Borgerliv,