591177419

lærerigt. En Dreng behøver ikke at holde sig for god til det ene og det andet af disse Arbejder. Men de hører strengt taget ikke til det at være Handelslærling, og af den Slags er der vist adskilligt mere, der kan trækkes fra, og da vil det nok kunne lykkes at få -en virkelig frugtbar Læretid i to eller højst tre Ar*), og i denne kan der endda også vindes noget af den for en Kjøbmand så uundværlige Me nne s k e kund s ka b , dersom den Tid tilbringes i en Butik, og vindes ikke så lidt Va r e k u n d s k a b , og det af større Værdi end den, der nås ved at se Vareprøverne på et Museum. Lærestederne skulde vælges med Omhu; også her skulde det kjendes, at der virkelig var en Del dygtige Kjøbmænd, som havde Lyst til at være med at opdrage en Kjærnetrop til at tage Gjerningen op i Fremtidens Handelsliv. Kun de, som havde gode Vidnesbyrd fra Handelsskolen, skulde af dens Styrelse anbefales til at få sådanne Lærepladser. Var der i liver af Klasserne 20 Lærlinger, og de alle fik gode Vidnesbyrd fra Skolen, vilde det endda kun gjælde om, at skaffe 40 eller 60 gode Pladser. Var de i Forret­ ninger, hvor der var Lejlighed til at tale de fremmede Sprog, som Lærlingcrne havde syslet med i Skolen, vilde det være heldigt. I hvert Fald måtte de opmuntres til i de to eller tre Ar at holde vedlige, hvad de havde lært, og det vilde være særdeles ønskeligt, om Forholdet bevaredes imellem dem og Realskolens Lærere. *) På Handelsmødct i Kjøbenhavn udtalte Grosserer M a u n h e im e r, at han på ingen Måde fandt det heldigt at lade en Lærling tjene i 5 År. „De praktiske Kundskaber, som skulle bibringes ham i hans Læretid, må han kunne erhverve sig i en langt kortere Tid, i 2, højst 3 År; ja 2 År vilde endda vist nok være tilstrækkeligt, når man først tog Lærlingen ved 10 Års Aldcron.1* lt. K å lu n d anså 3 Års Læretid for det mindste, der måtte kræves. Ileretn., S. 108 og 109.

Made with FlippingBook flipbook maker