591177419

de fremmede Sprog, måtte han give Afkald på at tilegne sig den Del af Undervisningen på Handelshøjskolen, som knyttede sig dertil. JDen Handelslærling, der deltog i A f t e n - Und e r v i s n i n g e n i 4 Ar liver Søgnedags Aften i l '/2 Time ad Gangen, vilde hve r t År kunne få Historie og Dansk............ i U /2 Time ugentlig. Geografi og Tegning . . . i 1«/, Matliematik og Fysik . . . i 1 7 2 Regning og Skrivning . . i U/a Fransk ................................ i 17a i de to Ar T y sk .............. i 17a i de andre to Ar Engelsk i 17a med mindre han foretrak i alle fire Ar at undervises enten i Engelsk eller i Tysk. Når hver Lærer mødte til denne Undervisning en Aften om Ugen, f. Eks. fra Kl. 8 til 9'/2, kunne han selv dele sin Under­ visning i to Dele. Når Hovedlæreren havde foredraget Historie i 3/.i Time, kunde han bruge den øvrige Tid til Læscøvelser eller til at gjennemgå danske Stile. Til Undervisningen i Fysik kunde slutte sig Rettelsen af mathematiske Opgaver. Sproglæreren kunde ligeledes bruge en Del af sin Tid til Stileøvelser, som der næppe blev sønderlig Lejlighed til udenfor Undervisningstiden. Den Handelsbetjent, der benyttede Fo r be r ede l s e sk l as s en i et Ar, vilde kunne få lige så megen Undervisning, når der blev henlagt til: Historie og Dansk. . . 6 ugentlige Timer Geografi og Tegning . 6 — Matliematik og Fysik. 6 — Regning og Skrivning 6 — Fransk............................ 6 — T ysk ............................... 8 — | eller et af disse Sprog Engelsk..........................3 — J i 6 ugentlige Timer. Så vidt Tiden tillod Realskolens Lærere det, skulde disse påtage sig Undervisningen både i Aftenskolen og i Forberedelses­ skolen. Men når de ikke længere kunde overkomme det, skulde denne Undervisning vedblivende stå under deres Ledelse.