HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

S U N D O R P H S H U S nogen tid siden aflagde et besøg hos en af husets nuværende ejere, viste han mig en kobber-brændespand, som skulle være resterne af den gamle bryggerkedel. Efter sin mand, eddikebrygger Thomas Thorsmedens død giftede Susanna sig med en enkemand Jacob Olsen, hvis kone var blevet begravet 1 1 dage før Susannas mand. Han var ansat ved toldvæse­ net som overvisitør ved det lidet kontor bag Børsen. I 1 7 1 8 ansøger han om at få det ledigblevne toldskriverembede i København, som Nikolaj Wivet må give afkald på, da han er blevet udnævnt til viceborgmester i København, og denne tjeneste »ikke befindes for­ eneligt med Toldskrivertjenesten«, men »Kroholdet maa Wivet beholde paa sin og Konens Livstid«.38 3 1. december 1 7 18 beskikkes Jacob Olsen som toldskriver ved Københavns Toldbod ved den udenlandske told og fik 2. september 1735 titel af kommerceråd. Han døde af gulsot og blev begravet i Bremerholms Kirke 14. marts 1736. Den dygtige og energiske Susanna opgav ikke sin eddikefabrika­ tion, fordi hun havde giftet sig igen. Fabrikationens størrelse kan man så nogenlunde danne sig et begreb om, når man ved, at hun fra Holland indførte 20 fustager rosiner til en samlet vægt af 2055 pund, og at hun bestilte 20 favne avnbøg pr. gang til oplagring på Kruuses mølle, selv om man ikke ved, over hvor langt et tidsrum det rakte. Varen var god, den var endda så god, at en senere eddikefabrikant, urtekræmmer Hans Pay, i Adresse-Avisen nr. 126 i 1 775 averterede »Den Sort Eddike, som forhen haver været meget søgt hos Sal. Frue Commerce-Raadinde Olsen paa Hiørnet af Bold- huusgaden og Stranden, bekommes nu i Wagners forhen tilhørende Gaard ved Gammel Strand No. 9, skraas for Pram-Contoiret, hvor Botiquen udi Kielderen; den beste Sorte, som til alle Slags Sylt­ ning er beqvæm, Potten for 8 Sk. og en Sorte ringere for 6 Sk. Potten«.39

n i