HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

K A J F O L T M A R bryggeriet og huset; hans hustru Agnethe Maria Schows farmor, der var gift med sognepræsten Hans Mortensen Schow til Nordrup, var født Agnethe Wienecke, og hun var søster til den afdøde. Johan Foltmar var født 1 7 14 som søn af kongl. hautboist Johann Voltmar og hustru Anna Margrethe Elisabeth Bundhauern, der var ind­ vandret sydfra. Han havde assisteret organist Peder Poulsen Spar- kiær ved Trinitatis Kirke i seks år og opnåede derpå at blive hans efterfølger. Men det var et usselt levebrød at være musiker. Orga­ nisterne sad og sultede i småbyerne, selv i hovedstaden var for­ holdene ved flere kirker ikke stort bedre, så organisterne måtte supplere deres små indtægter45 dels ved privatundervisning, dels på anden måde. Således organisten ved Holmens Kirke Jacob Fosie, der malede miniaturer og underviste søkadetteme i tegning, Folt- mars forgænger sr. Sparkiær var tillige hofviolon, og en organist i Køge solgte akvavitter. Der skrives et par steder om, at Foltmar desuden havde en planteskole i Follerup46 i Jylland. Det er nu ikke rigtigt, han forveksles med en plantør Johan Voetman,47 der tid­ ligere havde været møller i 0 Kloster i Jylland. Efter begravelsen flyttede Foltmar den 28. september 1756 ind og begyndte at fabrikere og at sælge vineddike af lageret, samtidig med at han ansøgte kongen om »lige Frihed og Tilladelse som Sussanna Olsen udi 4 Kongers Tid i saa mange Aar ved Huuset har været givet, paa det han kan svare Renter og de øvrige Ud­ gifter af Huuset, og for at han med Kone og smaa Børn ikke skal lide saa anseligt Tab og Skade frem for de andre Arvinger, ved det for nærværende Tid forefindende Oplag af Eddike«. Samtidig gør han opmærksom på, at »det strax derpaa er ham formeent at udsælge Edicke i heele, halve eller Pele Maal under 50 Rdl. Straf« 48 Ansøgningen blev oversendt til magistraten 20. oktober 1756, og denne gav sit samtykke på visse betingelser: 1) at han ikke brygger nogen slags eddike uden af rosiner alene, 114

Made with