HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

S U N D O R P H S H U S 2) at han ikke må udsælge den af ham bryggede eddike i mindre partier end i hele ankere, så længe urtekræmmere forhandler hans eddike en detail, men såfremt de ikke gør det, får han tilladelse til at sælge den i pottevis, »men ei i Skillings Viis«, 3) at han løser borgerskab, 4) at der ikke meddeles ham noget særligt privilegium. På ansøgningens vej til kongen fra magistraten skriver denne, at den giver sit samtykke, »siden denne Ædike-Bryggen af Rosiner skal være et Arcanum, som er bleven holt skiult og reserveret indtil nu, da samme tilligemed Huuset og Indretningerne ved Enkens Død er givet og testamenteret til Supplicantens Kone, og foruden for mange Aar siden af bemeldte Enkes Forfædre vare for en an­ selig Summa kiøbt og tilveiebragt«. Det vil med andre ord sige, at den gode fru Susanna ikke har haft privilegium eller løst borgerskab til fabrikationen af sin vin­ eddike, men blot har fortsat virksomheden efter den hendes første mand og svigermoderen givne tilladelse. Det forklarer måske, hvor­ for vurderingsforretningerne i hendes tid ikke med eet ord nævner den dybe kælder med bryggerkedleme og de andre indretninger, og at hun ikke indsender protest, da Elisabeth Lynge, afg. con- trolleur Frantz Richs enke 30. august 1748 får bevilling på et »Wiin-Ædike Bryggerie i Kiøbenhavn«.49 Kongen underskrev privilegiet 13. december 1756, og endelig fik Foltmar borgerskab som »Eddikebrygger af Rosiner« 20. april 1757. Han kendte reklamens magt og averterede flittigt i aviserne. En af hans annoncer i Adresse-Avisen50 fra 1765 lyder: J.F . Da jeg formedelst Reparation paa mit Ædike-Værk, har havt Mangel paa min sædvanlige Viin-Ædike, og desaarsag ikke efter Ønske har kundet fornøye mine Kiøbere paa nogen Tid­ lang; Saa averteres hermed til alles Efterretning, at der nu som tilforn kand bekommes extra god Viin-Ædike i mit iboende

8 *

Made with