HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

V I L L A D S C H R I S T E N S E N Historieskriverens Arbejde, og saa bliver der Brug for alle de individuelle Egenskaber hos Forfatteren, som rummes i Udtryk­ ket om »Øjnene, der se«. Historieskriveren kan jo ikke nøjes med at meddele Aktstykkernes Ordlyd; han skal netop udrede og klar­ gøre, hvad Ordene betyder. Idet han ordner og samler, udskyder og fremhæver, dømmer og vurderer, drager han sin egen røde Traad gennem Stoffets forvirrede Labyrinth og leder ved den sine Læsere derhen, hvor han vil have dem. Historieskrivningen er altid mer eller mindre subjektiv. Alle gode Historiebøger har en bestemt Tendens . . . Sagnene maa vige for Historien, selv Folkets kæreste Minder maa man have Lov til at berøve det, naar man kan give det noget sandere i Stedet for - og har Hjerte til at gøre det«.7 Også i »Historiske Meddelelser om København« anstillede Villads Christensen (i 1907) nogle betragtninger om historieforskningen, der kuldkastede gamle forestillinger, »medens de nye Antagelser brødes mod hverandre uden at kunne forliges . . . Der blev hver Gang en lille sikker Viden til Rest, naar de gamle urigtige Fore­ stillinger eller de nye uholdbare Hypotheser bukkede under for den kritiske Prøve . . .«. Villads Christensens emner er lokalforskning, gerne om en by (Nykøbing M., København), gerne om større dele af Jylland, for eksempel afhandlingen »De jyske Kirkebøgers Bidrag til Belysning af Krigen i Jylland 1657-59«,8 men især om »sære« begivenheder eller »sære« personer som tyveriproces,9 besættelse, hekseprocesser, spådomme, spøgeri, trolddom. Som eksempler kan nævnes »Besæt­ telse paa Rosborg« (Jy. Hist. og Top. 3, I I ) , »Hekseprocesser fra Midtjylland« ( 3,VI), »Hvorledes en Hekseproces kommer i Gang«, om en ulykkelig ildebrand i 1620 på Fyn, der bevirkede, at to kvinder henrettedes for trolddom.10 A f andre afhandlinger kunne nævnes »En ulykkelig Spaadom« : 35

Made with