HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

A N M E L D E L S E R

mer guld i barrer, der blot venter på at blive møntet ud. Hvad kan papirer fra Almindelig Hospital —nu De Gamles By — ikke fortælle den forsker, som i sig har den rette indstilling til personer og problemer? Mange har været i lag med just »de rige Lofter i Hovedbygningen derude i Nørre Allé«, som Jeppe Aakjær arbejdede i, da han skrev på sit store værk i 1902 og 1903 om Steen Steensen Blichers livstragedie. Men han skrev, som tak for husly til daværende fuldmægtig på Almindelig Hospital Carl Lehmann, der på for­ skellig måde havde været Aakjær behjælpelig under udarbejdelsen af kapitlerne om Blichers ophold på det gamle hospital i Amaliegade, at »der er stadig Plads til mange flere, det gælder baade om Medicinal- og Personalhistorikere. Aktmaterialet er saa rigt nuanceret, at ingen med videnskabelig V ilje vil gaa forgæves«. Deri havde den store jyske nutidsskjald ret. Fra sit faste stade i Viborg Landsarkiv længtes han ofte til »sit lille Bord ved Siden af Taarn- uret derude i Nørre Allé«. Det er kun et lille mål, Steffen Linvald denne gang har sat sig. Deri skal ingenlunde ligge blot et gran af bebrejdelse. Han har villet give en samlet og let læst skildring af de kendteste hovedstadsoriginaler, som man ellers må finde frem til i mange forskellige bøger og vanskeligt tilgængelige blade og tids­ skrifter, hvis man vil kende noget nærmere til deres livsgang. Det er lykkedes ham. Om valget af personerne kan man naturligvis altid diskutere. Det bliver til syvende og sidst en skønssag. Nogle kunne måske godt være skudt ud og overladt den fuldkomne glemsel, medens andre nu savnes. Det gælder flere kvinder og mænd, der om sommeren havde deres faste tilhold ved Holger Danskes Briller ude på fælleden, nøjagtig der, hvor Universitetsbibliotekets anden afdeling ligger, eller ude ved lossepladserne ved den nu også forsvundne Lersø. Tænk blot på »Lersøbøllen Ferdinand« og »Karen Spidsmus«. De nævnes her i bogen ret i forbigående i een linie, og man savner Ove Rodes på samme tid følsomme og vittige digt om de to, som hvert barn i hoved­ staden kendte af omtale ved århundredskiftet. For den, der som jeg har levet hele sin barndom på Almindelig Hospital, hvor jeg tilmed er født, er flere af originalerne i denne lille bog, som f.eks. Scheibelein og »excellencen« prins Frederik Frederiksen, næsten at betragte som gode gamle kendinge fra en tid, der er så vidt forskellig fra vor. Her synes det mig, at Steffen Linvald er for sober i sin penneføring, hvor han lovlig tørt fortæller om disse alt andet end ædruelige stakler. Fælles for dem alle var, at de var farverige mere end blot på næserne. Midt i den dybe fornedrelse var der noget festligt over dem, som de selv nød i højeste grad. Bogen er lille og den hviler på større forgængere. Men den har en opgave, som den løser i fuld selvstændighed. På ringe plads er der samlet et rigt og alsidigt stof med mange gode billeder, der også kan ses andetsteds. Side for

156