HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

J O H A N J Ø R G E N S E N søgte han ret vidtgående privilegier for rebslagning, sejlmageri og ankersmedning, men det fandt Statskollegiet stridende mod det nye islandske kompagnis såvel som Jonas Trellunds privilegier »och ickun at intendere monopolium paa slige Varer, som hverken Hans kongl. May. eller sine Undersaater var nøttelig, mens mere høig præjudicerlig och skadelig«.94 Modsætningsforholdet mellem Jacob Petersen og de toneangivende erhvervsfolk er her åbenlyst og dan­ ner en parallel til den politiske modsætning mellem Gabel og det såkaldte »dronningens parti«. Når Statskollegiet i december 1663 som nævnt stillede sig afvisende over for Jacob Petersens ønsker, var det et tegn på, at dronningens parti ikke kunne hævde sig, og året efter havde Gabel sejret fuldstændigt, hvad Jacob Petersen erkendte ved at flygte ud af landet. I landflygtighed ægtede han 1669 Catharina Bicker, hvorved han kom i svogerskab med stor­ handelsmanden Joachim Irgens, med hvem han også stod i for­ retningsforbindelse. Hvornår denne forbindelse etableredes, er des­ værre ikke klart, men i 1677 sluttedes der en overenskomst mellem Irgens’ enke og svogeren, den i mellemtiden baroniserede Jacob Petersen, om dennes og medinteressenters tilgodehavender efter Irgens. Det drejede sig om i alt 39.800 rd., af hvilke de ældste fordringer gik tilbage til 1657.95 Da både Irgens og Petersen vir­ kede som statsleverandører på dette tidspunkt, er det muligt, at de allerede da har samarbejdet. Hvis dette er rigtigt, må man for­ modentlig henregne Irgens til dronningens parti — så meget er sikkert, at Irgens økonomisk stod i forbindelse med dronningen.96 V i ved dernæst, at Irgens 1661 for 3 år overtog kronens tiende­ kobber på så gunstige vilkår, at den bekendte industridrivende Henrik Ehm 1662 tilbød at give 3 rd. mere pr. skippund og des­ uden var villig til at levere sit kobberarbejde billigere end hidtil (20 sldr. mindre pr. skpd.).9' At Irgens i 1661 kunne sikre sig denne kobbertiende, er ikke mindre bemærkelsesværdigt, når man 48