HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

J O H A N J Ø R G E N S E N om den danske handelsstand. Ved prinsesse Vilhelmine Ernestines bryllup var det således Gabriel Milan og Daniel Abensur i Ham­ borg, der leverede juvelerne formedelst 22.000 rd.111 Ikke mindre fremgår Sophie Amalies forkærlighed for de hamborgske forbin­ delser af en lang kulturhistorisk interessant instrux til Daniel Abensur 5. januar 1671 . Abensur skulle på Kieler Omslag mod­ tage 5.919 rd. og med disse betale bl.a. Milans fuldmægtig Jacob Mussaphia 616 rd., for sort klæde, som Milan og Abensur havde købt i Holland 808 rd., Egidius Hennings i Hamborg 582 rd.,112 guldsmed Niclas Kannen i Hamborg 448 rd., og navnlig maleren Jiirgen Owens i Fredriksstad, der havde leveret 15 kontrafejer, mest kopier ganske vist, de seks var dog originaler, og de skulle koste 60 rd. pr. stk., medens de andre stod til 50 rd. stykket (større var prisforskellen altså ikke på kopier og originale frembringelser), imidlertid skulle seks af kopierne forblive i Holsten, de var bestilt af den afdøde konge, og for dem måtte Owens søge sin betaling på rette sted, om de øvrige ni skulle Abensur accordere, idet dron­ ningen mente, at Owens, som plejede at være billig, ville være til­ freds med 400 rd.113 - Dronningens affærer var øjensynlig under forretningskyndig ledelse. Men selv om Sophie Amalies position naturligvis har givet hendes forretningsførere lettelser, som ikke var almindelige forretningsfolk beskåret, er det bemærkelsesvær­ digt, at selv for hende var der visse grænser, der ikke lod sig over­ skride, sådan som vi erfarede det ved sagen imod Albrecht Itzen. Hvad Hans Hansen angår, er det formodentlig tilstrækkeligt til karakteristik af hans part i udbyttet at minde om, at hans enke, legatstiftersken Abel Cathrine, gennem borgmester Fogh gav Grif- fenfeld en erkendtlighed på 4.000 rd. for at kunne gøre testa­ mente uden at tage alt for meget hensyn til loven.114

5 4