HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

A X E L G A R B O E af et puds. Men sådan mente han altså at have fået øje på store bjergkrystaller, og - hedder det videre - »af Begiærlighed efter at faae et saadant Stykke, begav han sig i Fare, som nær havde kostet hans Liv«. Andreas Birch, der i 1752 omtales3 som »Kongelig Laquai«, be­ gyndte ligesom flere af hans samtidige at eftersøge teknisk anvende­ lige mineraler rundt om i Danmark og gjorde fra 1750 dette »efter Kongelige Allernaadigste Befalning«.4 Dateret den 2. marts 1752 overgav Birch underdanigst Videnskabernes Societet i København en samling af »forgangen Aar i Jylland decouvrerede og under­ søgte mineralske Jord-Materier«.5 Fortegnelsen ledsagedes af jord­ prøver i 21 små æsker af træspån. I nr. 16 af disse æsker, nu i Mineralogisk Museum i København, findes ifølge fortegnelsen »Terra vitriola nigra«, som »participerer med Jern og en liden del Kaaber, fører og en Solf og Kaaber gehaltig K iis; findes paa Paltz- gaards grund, paa et i Søe Carterne bekiendt Stæd: Biørns Knude kaldet«. Det er sort glimmerler (»Alunjord«) med et indhold af svovlkis, som muliggjorde anvendelsen til alunfremstilling. En sådan fabrikation blev sat i gang i 1758 af apoteker v. Steuben i Århus, der netop anvendte »en sort feed leeragtig Jord« fra Bjørns Knude,0 måske tilskyndet dertil ved Andreas Birchs hen­ visning til forekomsten. Når denne taler om et indhold endogså af sølv, var det et typisk udtryk for de store forhåbninger, man den­ gang nærede, om værdifulde mineralforekomster i Danmark, og det ikke blot på Bornholm, hvor der dog var et vist grundlag for sådanne drømme, men også i andre egne af landet, blandt andet også i Lille Bælt-området. Således nærede man i 1 735- 1 736 håb om, at der var mulighed for at udvinde guld af en »sort jord« i Røgle Klint (Billeshave) ved Lille Bælt.7 Den t i . oktober 1735 skrev grev Christian Ernst Stolberg-Wernigerode til kong Christian V I, at han havde besigtiget stranden ved Billeshave, hvor der var

64