HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

H O L G E R R A S M U S S E N Charakteer at blive staaende ved Tingenes Overflade, stærkt at henrives af Sandserne og tidlig at føle en prikkende Begierlighed efter Pynt; naar derfor de unge Landsbyepiger see igiennem Phantasiens Trylleglas deres Systre, giindsende i Silke og vaiende med lange røde Vimpeler, at krydse igiennem Gaderne, kan man ikke undre sig over, at det giør Indtryk paa dem, og . . . blive de lystne efter at besegle hine Farvande. Man finder derfor langt flere Piger af denne Stand, end Karle, i Hovedstaden«.2 Mange sjællandske bondepiger fik tjeneste i kortere eller længere tid i københavnske borgerhjem, og også omegnens bondekoner tog plads som ammer for velhavende borgeres børn - til største skade for dem selv og deres familier efter Junges mening, idet de vender hjem »omsider laskede og magelige og forvænte til deres Hytte, men —ikke til Roelighed, thi de ere nu bievne bekiendte med for mange Nødvendigheder, og den Plante, som omsættes fra et fedt til et magert Jordsmon, trives ikke mere, —heller ikke til deres Mænds Glæde, thi de synes nu ikke mere at være skikkede til Landet. Man behøver derfor sielden at spørge, om Moer har været Amme, - da man sædvanlig strax kan see det ved at træde ind i Huset; thi hvad den tilvante Magelighed ikke kan udrette, det giør den af Bonden saakaldte Bankerut-Kiedel, da alle de kiøbenhavniserede Mandinder ere sædvanlig stærkt hengivne til Kaffedrik. Fordi de nu maae savne saa mange andre Ting, bort­ slukke de Sorgen i denne Fruentimmer-Dvaledrik, og det under­ tiden saaledes, at de ikke allene faae et Udseende som den personi- ficeerte Hunger, men straffe endog sig selv og Manden paa, saa at sige, yderste Formue«.3 Junges beskrivelse kan ikke affærdiges med at være præstens al­ mindelige trang til at moralisere. Hans beskrivelse vidner om et dybtgående kendskab til hans sognebørn, og hans vurdering af byens indvirkning på bonden støttes fra mange sider.4 76