HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

H O L G E R R A S M U S S E N konerne friskkærnet smør, »gemeenlig kaldet Koppe-Smør, fordi det udsælges i en Træe-Koppe eller Træe-Maal«, og mælk og fløde tilførtes byboerne af de såkaldte »flødehusarer«, ridende amager­ bønder, der havde hele deres varelager hæftet på hesten i store træbimpler. På mælkeforsyningens område måtte Amagers befolkning efter­ hånden se sig fortrængt af de øvrige københavnsbønder. Hoved­ stadens beboere havde meget at udsætte på mælken fra øen. Dels anklagede man bønderne for at blande vand i mælken, eller som P. A. Heiberg skriver i »Rigsdaler-Sedlens Hændelser«: »Amager­ konerne gør deres Ed paa, at de ikke blander Vand i Mælken, men har den Forbeholdenhed, at de blander Mælk i Vandet«, dels fandt man ikke deres mælk så velsmagende som de andre kø­ benhavnsbønders, fordi amagerbøndernes køer i udstrakt grad blev opfodret med mask og bærme og affaldet fra deres udstrakte kålmarker, hvad der gav mælken en ram smag.5 På grønsagernes område var de imidlertid aldrig ude for alvor­ lig konkurrence. Tværtimod var det sådan, at bønderne fra Sjæl­ landssiden, der kom til bys, tog grønsager med hjem. I »Den danske Argus« fra 1 77 1 græmmer en forfatter sig over at se amagerne proppe køkkenurter i posen hos sjællandsbønderne. »Er det ikke beklageligt, at Bønderne ey i det ringeste har disse Sager i deres dog store, men med Nælder og Skarntyde begroede Haver«? udbryder han. Endnu et godt stykke op i 1800-årene var manglen på bonde­ haver et karakteristisk træk for Københavns omegn. Hage, der gav en beskrivelse af Københavns amt i 1839, siger herom efter at have nævnt haveanlæggene ved lyststederne i hovedstadens nær­ hed: »Man behøver ikke at fjerne sig ret langt fra Hovedstaden, før man ved at kaste sit Øie paa de udflyttede Bøndergaarde og Huse, der staae paa den nøgne Mark, uden anden Omgivelse end

78

Made with