HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

H O L G E R R A S M U S S E N da fornemmelig bleve dyrkede, saasom de bedre Sorter Grønt, og navnlig Agurker, Blomkaal, Snittebønner, Løg, Selleri o.s.v., vare i saadan Priis, at Dyrkningen rigelig lønnede den Flid og de Om­ kostninger, som anvendtes derpaa, hvortil kom at Consumtionen var meget ringe. - Nu er Forholdet omvendt«.7 I Brøndbyerne var der tidligere blevet dyrket en hoben ærter, som bønderne førte til torvs og afsatte i bælgene. De falbød dem på så højrøstet en måde, at Aftenposten i 1776 tog til orde mod »den excessive Allarm, med hvilken visse højrøstede Bønder i de grønne Ærters Tid opfylder vore Gader, ret som om der enten var Ildløs, eller Svensken var i Landet, eller noget andet ondt var for- haanden«. Men også dette råb forstummede, kvalt af konsump­ tionen. Tradition, landbrugsjordens forskellige beskaffenhed og trans­ portmulighederne bevirkede en opdeling af produktionsområdet, som er klart udtrykt i Hages beskrivelse af Københavns amt. Den »høist forskjellige« driftsmåde fremkaldes ikke blot af det forskel­ lige jordsmon, men »den folkerige Hovedstad har naturligviis en stor Indflydelse paa Jordernes Anvendelse i dens Omegn. Mange af Producteme kunne ikke taale en lang Transport paa Vogne uden at tabe i Værdi; dette er især Tilfældet med Melk og de finere Haugesager; andre optage saa stort Rum i Forhold til deres Værdi, at det ikke kan betale sig at føre dem langveis fra til Sta­ den, som Høe, Halm og Kartofler. At Landmanden nu søger at frembringe de Produkter, som betale sig bedst er vistnok aldeles rigtigt«.8 Som følge af disse forhold grupperer produktionsområderne sig med forfatterens ord efter disse linier: »Med Hensyn til Agerbruget kan altsaa Amtet deles i tre Districter, hvoraf det ene, der især leverer Hovedstaden Melk og Kjøkkenurter, nu strækker sig om­ trent 1/0 Miil; denne kaldes spøgeviis »Melkeveien«, og har tilforn

80