HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

H O L G E R R A S M U S S E N dinge, hvor der var opstået en hel husindustri med havregryns­ maling, som »for Bønderne i denne By er en Velstandskilde«. Al den havre, de selv kunne avle, blev brugt hertil, men det forslog slet ikke. Hovedparten af den formalede havre blev købt på torvet i København eller på skibene i havnen. Havren blev malet på håndkværn. A f hver tønde blev 3-4 skpr. gryn, og flere af bøn­ derne malede indtil 20 tdr. havre om ugen. »En Kone, ved Navn Dorthe Peder Corfix’s skyldes denne Næringsvej; hun begyndte dermed 1740«.13 Endelig var der i den indre zone fiskeriet og fiskehandelen som en specialitet. Hollænderne på Amager havde som privilegium åle­ fiskeriet fra øens ålestader, men det karakteristiske indslag i byens fiskehandel udgjorde skovserkonerne ved Gammelstrand. Derimod udøvedes der ikke noget fiskeri af betydning fra selve hovedstaden. Skovshoved har i begyndelsen af forrige århundrede haft karakter af et fiskerleje. Ifølge Sterms oversigt bestod det af 58 fiskerhuse, 23 såkaldte arbejdsmændshuse, 5 lyststeder for hovedstadens bor­ gerskab, en kro og en bagergård. Husene angives som usle og små. Mens mændene fiskede, tog konerne sig af afsætningen. Deres faste stadeplads dengang som nu havde de ved Gammelstrand, men de strejfede i øvrigt også byen rundt og falbød deres varer fra den karakteristiske rygkurv. Det var drøje og rapkæftede kællinger, der ikke var lette at hamle op med. Et flyveblad anfører som en utrolig ting i 1774, at »forleden Torsdag var ved Gammelstrand ikke Slagsmaal en hel Dag, og man hørte ikke et Skieldsord en halv Time«.14 Den største specialitet i zone 2 var tørveproduktionen, der foregik i et stort område mod nordvest mellem Sengeløse og Kirke Vær­ løse. Egnen bærer endnu i dag præg af denne kraftige tørveskæ- ring, der for de landøkonomiske skribenter i forrige århundrede ikke var noget ubetinget gode, eftersom den fik bønderne til at

86