HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

H O L G E R R A S M U S S E N

forsømme deres agerbrug. Der klagedes også over, at man drev rovdrift på tørvemoserne, selv om mange af dem syntes uudtøm­ melige. Tørvebønderne havde stadeplads på Kultorvet, hvor kulsvierne med deres trækul også holdt til. Torvet var een trængsel af mænd, heste og pindevogne. At vove sig ind i trængselen skulle der lige­ frem mod til. Grundlæggeren af Dansk Folkemuseum, Bernhard Olsen (f. 1836), der havde sit barndomshjem i St. Kannike­ stræde, fortæller, at han husker tørvebønderne som »en ofte røver­ agtig Bande, der truede ensomme og frygtsomme Personer til at købe deres snyderagtigt læssede Varer«.15 Også uden for københavnsbøndernes egentlige område satte ho­ vedstaden sit præg på produktionen. Kulsvierne fra Frederiksborg amt brændte trækul og kørte dem til torvet i København, og gik det langsomt derindad med fuldt læs, så kørte de alt, hvad remmer og tøj kunne holde, når de skulle hjem. Junge fortæller herom: »At kiøre om Kap er en af disse Siellænderes Hovedpassioner. Den brede Kongevei er derfor en bestandig Løbebane, og Vertshusene de carceres (i romernes cirkus de båse, hvori vognene holdt, inden væddekørselen begyndte), hvorfra man idelig seer Bønderne at fare ud, for med gloende Hiul at jage forbi hinanden. For at kunne dette, vove de endog ofte Livet«.16 Fra samme egn af Sjælland, nemlig Sørup ved sydenden af Esrom Sø, kørte blegmændene til København for at hente tøj til vask og blegning,1 “ og på den modsatte side af hovedstaden i Dragør fandtes der ligeledes vaskerier og blegerier, som havde deres kunder i København. Billedtekst til siderne 88 og 89: Hovedstaden med produktionsområderne o. 1840. Zonegrænsen nærmest byen er »Melkeveien« eller »Gødske- og Mælkelinien«. Om­ rådet mellem zone 1 og 2 er tørvebøndernes område 9 0