HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

H O L G E R R A S M U S S E N tilstanden i sognene nærmest København derfor synes mistrøstig. Bøndernes specialisering og deres mange rejser til hovedstaden med deres produkter gjorde, at de ikke kunne være særlig virksomme inden for husfliden. Det gjaldt især mændene, men heller ikke den kvindelige husflid stod højt. Den større rigelighed på rede penge, som afsætningen i København medførte, har utvivlsomt bevirket, at bønderne kunne se det som en fordel at anskaffe sig meget af det på deres hovedstadsbesøg, som bønder andre steder i landet var henvist til selv at lave. I sin amtsbeskrivelse fastslår Hage derfor med beklagelse, at »den nærmeste Omegn af Kjøbenhavn staaer, med Hensyn til Huusfliden, paa et lavt Trin; Hovedstadens Nærhed, Tillokkelser og Adspredelser vende Sindet fra den hjemlige Rolighed, der er en Betingelse for det fredelige Hjem, hvor de huuslige Dyder, og blandt disse Huusfliden, trives«.21 Hage bygger sin oversigt over husflidens tilstand på indberet­ ninger fra sognene, som først og fremmest præsterne havde ført i pennen. Deres fremstilling er i mange tilfælde lige så meget en moralsk som en økonomisk vurdering, og det må man naturlig­ vis have i tankerne, når man læser dem. Fra de fem nærmestliggende sogne er der modtaget en optimi­ stisk vurdering om den kvindelige husflid, der tilvirker alt af uldent og linned, som familien bruger. Men, siger Hage, »dette er den allerfordeelagtigste Skildring, der kan gives af Huusfliden i den om­ handlede Egn . . ., thi man vilde tage meget feil ved at antage, at Bonden i denne Egn forsynede sig med alle de Klæder, som bruges; tværtimod der kjøbes en Deel, baade Silke og Klæde, og det ikke af det simpleste, men Klæde til 5-6 Rbd. Alen«. Omtrent lige­ sådan står det til i Lyngby og Søllerød sogne, hvor det fremhæves, at »ved Høitider bruge de velhavende Bønderdøttre - Silkeklæder«. I tørveegnen står det helt elendigt til med husfliden. Fra Glad- 92