HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

H O L G E R R A S M U S S E N sakse hedder det: »I denne Tørveegn syes ikke engang Klæderne hjemme, Alt, endog Skjorten, kjøbes færdigsyet i Kjøbenhavns Boder«. Og fra Kirke Værløse og Ballerup sogne: »Med Huusfli- den staae vi desværre langt tilbage . . . Mandfolk og Fruentimmer have ligelidt Sands for den. Det er sjeldent at træffe en Mand eller Karl, der kan hugge en god Tøjrepæl, mindre ethvert Andet. - Alt skal Hjulmanden besørge, derfor har gjerne enhver Bye to eller flere, der med Familie staae sig ret godt. - Fruentimmerne ere i deres Haandarbeide lige saa langt tilbage især med Strikning, der særdeles synes at kjede dem. Dragten giver i Almindelighed et Begreb om Huusfliden; thi enten er den laset indtil Væmmelse eller glimrende som en udstafferet Krambod. . . . Ved disse idelige Ud­ gifter fra det Mindste til det Største er Borg og Gjæld almindelig. Hovedstaden og Markederne søger Almuen, Ingen for at sælge Frembringelser af deres Huusflid, men Alle for at kjøbe«. De citerede udtalelser er for generelle til, at man tør sige noget om enkelthederne i den proces, der hedder hovedstadens påvirk­ ning på bondelandet. En gennemgang af bondeskifter over en læn­ gere periode ville utvivlsomt kunne give materiale hertil. På bonde­ dragtens område er gjort en hel del,22 men en analyse for at påvise, om købestoffer spiller en dominerende rolle hos københavnsbøn­ derne i højere grad end hos andre bønder er ikke foretaget. Problemet har to sider, dels ændringer i selve materialet, altså nye produkter, dels ændringer i selve udformningen, snit og dragt­ dele. Man kan også udtrykke det således: Betød kontakten med hovedstaden en påvirkning af bøndernes vaner, i hvor høj grad blev de ændret og i hvor meget stærkere takt end i andre dele af landet? For dragternes vedkommende er det utvivlsomt rigtigt, at stof­ ferne i stor udstrækning blev købt i København, men det betød ingenlunde, at den gamle egnsdragt blev opgivet. Der er tværtimod 94