HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

H O L G E R R A S M U S S E N mens de egentlige bondegårde i mange tilfælde var flyttet ud. En gennemgang af folketællingerne skulle kunne give materiale til en belysning heraf. Den nærmeste omegn vest for hovedstaden var ligeledes præget af lyststeder. I Frederiksberg var næsten halvdelen af bondebrugene i 1834 på københavnske hænder. Som Sterm siger: »De ere for den største Deel smagfulde Lyststeder, der ejes af Hovedstadens Indvaanere og beboes af disse om Sommeren, forsynede med smukke, net indhegnede Haver; dette er især T il­ fældet med Bygningerne, der ligge ved Frederiksberg Allee«.2i> Selv om en del af de købstadsejede gårde blev drevet som egent­ lige landbrug og bl.a. forsøgte sig med nye afgrøder og nye dyrk­ ningsmåder, fik de dog ikke nogen større betydning i henseende til at ændre bøndernes eget brug, selv om Hage mener, at »de Be­ tragtninger, Bønderne foranlediges til at anstille derover«, kan have spillet en ikke ubetydelig rolle. Den anskuelse, han selv fremfører, at »den fordærvelige Afsondring«, hvori bondestanden så længe er blevet holdt, har bevirket, at den »er bleven fast i det engang Antagne og betragter det Nye med Mistillid«, har i alt fald også gyldighed. I byggeskikken holdt man således også i det store hele fast ved det vedtagne såvel i konstruktion som i indretning. Ofrede man noget ekstra, var det snarest på stuernes indretning. Panelklædte øverstestuer, hvor kister med buklede beslag og tunge skabe havde deres faste plads, har nok i mange tilfælde haft københavnske håndværkere til mestre, og det samme gælder mange møbler. Men også på dette punkt trænges der til undersøgelser.20 Sterm be­ mærker således i sin omtale af Søllerød sogns beboere, at »i deres Boliger seer det overalt reenligen og ordentligen ud, og næsten hos Alle finder man et, undertiden elegant møbleret, Stadsværelse, uden at dog Nærheden af Kjøbenhavn har smittet dem med Over- daadighed og fordærvet deres moralske Characteer«.27 96