HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

HENV I SN INGER OG NOTER

i. I de senere år er der sket en ny­ orientering inden for udforsknin­ gen af bondekulturen bort fra den hidtil gængse anskuelse af den som urgammel, traditionel og stationær, der opfattes som en udløber af bonderomantikken, se således Den gamla bondekul­ turens upplosning. Foredrag och diskussioner vid fjortonde nordi­ ska folklivs- och folkminnesfor- skarmotet i Åbo 1959, Åbo 1961. Den nordiske interesse for kul­ turændringer, der kommer til ud­ tryk her, er blot en side af en al­ men europæisk interesse, der hid­ til tydeligst er kommet til orde i Svejts, se således Richard Weiss: Volkskunde der Schweiz, Erlen- bach-Ziirich 1946, Ed. Striibin: Baselbieter Volksleben. Sitte und Brauch im Kulturwandel der Ge- genwart, Basel 1952, og Rudolf Braun: Industrialisierung und Volksleben, Erlenbach-Zurich 1960. - Den europæiske bonde­ kulturs historie kan betragtes un­ der synspunktet kulturændring eller kulturkontakt, se Åke Hult- krantz: General Ethnological Concepts, Kbh. 1960, artiklerne

Acculturation og Culture Con- tact. 2. Joachim Junge: Den nordsjæl­ landske Landalmues Karakter . . . (udg. af Hans Ellekilde), 19 15 , 262 f. 3. Junge, a.a., 264 f. — I 1783 var udkommet en forordning om overdådigheds indskrænkning i bondestanden, hvor det bestem­ tes: »Ligesom der i øvrigt ingen sammenkomster ved slige lejlig­ heder (d.e. barsler, barnedåb og begravelser) må være, så skal og al kaffedrikning blandt almu­ en på landet være forbudt«. Schous Forordninger 8, 379. 4. Se således Hugo Matthiessen: Københavnske Gader 1728-1795, 1924, 104. 5. A. Axelsen D rejer: Mejeribru­ gets Historie (i Det danske Landbrugs Historie 4, 125 ff.). — S. Sterm: Statistisk-Topogra- phisk Beskrivelse over Kjøben­ havns Amt, 1834, 122 f. 6. Joh. Phil. Hage: Kjøbenhavns Amt, 1839, 22&-

7. Hage, a.a., 233. 8. Hage, a.a., 112 f. 9. Hage, a.a., i i 3 f .

97

7