NFSGrundtvigsLivOgGjerning

9 i

ved at kunne stave T y sk eller Fransk, men ikke læse Dansk. D et er endelig vel ikke sjældent, at de, som især have E vne til at kjøbe Bøger, tro, disse maa i det m indste have p asse re t E lben, om ikke Rhinen med for at fortjene en Plads paa deres Hylder«. Den egentlige G rund finder han dog hverken heri eller i T rykkeloven af 2 7 de S ep tb r 1 79 9 , men i den voxende Irreligiøsitet og U sædelighed og Mangel paa videnskabelig D annelse hos de unge Studerende. »Jeg er Kristen«, h edd er det i H enseende til det første Punkt, »og i de fleste Dele, hvad man uegentlig kalder luthersk K risten, men' derfor kan jeg aldrig mene, at enhver Afvigelse fra Augsburgskonfessionen skulde være skadelig for V idenskaberne. A t derimod de, hvis Gud er deres Bug, ej kunne elske hine Himlens rene Døtre, vil man da vel ogsaa indrømme mig. Hvad jeg tror, V idenskabelighed maa forudsætte, er et virkelig religiøst Sindelag, en urokkelig T ro paa det himmelske og Anelse af dets H e rligh ed ; men under hvilken Form F an tasien fremstiller hint, synes ligegyl­ digt for V idenskaberne, naar kun Form en besidder den højere Skjønhed«. Han mener, at »alle de mere ud­ viklede Genier, der selv have aabnet os et Blik i deres inderste, vare religiøse, og dette var unægtelig, selv hos Nathans F o rfatter [Lessing] langt mere Tilfældet, end han selv vilde tilstaa sig selv«. Sin Tids »falsk­ oplyste« om taler han i de voldsom ste U d tryk : »Det undrer mig aldeles ikke, a t disse anse Gud, denne med Menneskets Væ sen saa fast sammenknyttede Idé, for et noget, dem uvedkommende, metafysisk H a lv in te t; thi dersom de fra Sumpen, hvor de med Glæde bo, nærende